Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
BRATSBERG AMT.
end 1 Miil fra denne Elvs Begyndelse formerer den ved Gaarden
Vaae i Dals Annex i Tin en Fos, kaldet Bukan, der nedstyrter paa
en Distance af næsten V2 Fierding, og derved bliver ligesaa
græsselig som Sarpen, da den ved sit Fald foraarsager en Brølen
og Røg af Vand, som staar høit i Veiret, og derfor giver den Navn
af Rygende.»
I aaret 1810 skrev prinds Friedrich af Hessen et brev til
mineralogen, assessor, senere professor I. Esmark, hvori han
siger, at han rygtevis har hørt tale om et mærkeligt vandfald
10 mile fra Kongsberg ved «Gogstad Field», og at han senere
havde hørt, at assessoren havde besøgt vandfaldet.
I sine bemærkninger, gjorte paa en reise til Gausta-Fjeldet
i Øvre Telemarken (Topografisk-Statistiske Samlinger 1812),
omtaler Esmark Rjukan; om faldets høide ytrer han: «Jeg kunde
ikke maale Fossefaldets Høide umiddelbart, da jeg ikke kunde
komme ned i Afgrunden, men jeg maalte den med Barometeret
ved at stige ned til Elven ved Gaarden Vaae, og fandt, at
dens hele Høide er 452 Alen; derfra afgaae neppe 20 Alen
for en Deel af Fossefaldet, der falder skraat ned, og altsaa er
(den Deel af) Fossens Fald, der i eet styrter perpendiculair ned i
Afgrunden, 432 Alen. Dette Fossefald er det høieste af alle
bekjendte Fossefald, ikke alene i Europa, men endog i hele Verden,
skjønt det ikke fører den største Mængde Vand,» mener han.
Denne høide, 432 alen eller 271 m., er altfor meget.
Senere omtales Rjukanfossen oftere, saaledes i «Topografiske
Samlinger» i 1817 anden del, andet bind i «Iagttagelser, især
over Iisfjeldene (Gletscher) paa en Fjeldreise i Norge 1812» af
botanikeren professor C. Smith. Th. Broch omtaler Rjukan i
« Hermoder» og mener med rette, at faldhøiden ikke er over 500 fod.
I «Budstikken» for 1821—1822 omtales fossen atter af professor
Hansteen, som efter øiemaal anslaar dens høide til 4 å 500
fod. Dens lodrette fald angiver Dr. O. J. Broch i «Statistisk
Aarbog», sikkerlig efter maaling af Maschmann, til 780 fod eller
245 meter.
Rjukans lodrette fald er ingenlunde saa høit som her
angives: Esmark 271 m. (432 alen), Hansteen 125—141 m. (4—
500 fod) og hos Broch 245 m.
Efter nivellement af veivæsenet er den egentlige Rjukanfos
med lodret fald kun 105 m., men lægger man sammen hele den
strækning, hvori Maane fosser, saa faar man flere hundrede meter,
som før berørt.
Gausta hæver sig sydlig for Vestfjorddalen.
Det bestiges enten fra Vestfjorddalen eller fra Tuddalen. Fra
Vestfjorddalen har man først at passere Maane, hvilket kan ske
over en bro mellem Nyland og Moen; derfra gaar man opover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
