Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
47
ind under de følgende lag. Over de yngste oversiluriske kalkstene
ligger en mægtig formation af røde og grønlige lerskifere, røde
og graa sandstene samt konglomerater med tuffe. Forsteninger
er ikke fundet i disse afleininger, som antages at tilhøre den
devoniske formation. I Langesundsfjorden ligger disse lag i dagen
i Valleraasen og i den høideryg, der begrændser Børsesjødalen
mod n. ø., samt paa Arøen udenfor amtet. — Enkelte steder ved
Valleraasens fod brydes nogle fortogfliser i denne formation.
Lagstillingen er her i Skiensfeltet forskjellig fra lagstillingen
i Kristianiafeltet. Medens de siluriske lag i Kristiania omegn er
bøiet og ligger i store folder, der vanskeliggjør udredningen, saa
ligger paa strækningen fra Langesund til Skien lagene
regelmæssigere over hverandre med smaa faldvinkler mod o.n.o.; dog
er formationen gjennemsat af mange forrykninger, det vil sige,
lagene er gjennemskaarne og forskjøvne efter sletter eller
glideflader, saaledes at naar man følger et lag f. eks. i horizontal
retning, saa kan det hænde, at man pludselig finder, at laget
ligger flere meter, undertiden hundreder af meter høiere eller
lavere paa den anden side af sletten eller glidefladen.
Ofte er der efter disse forrykninger fremkommet skar eller
kiever, idet erosionen har fulgt disse forrykningslinjer, hvor
bergarter af forskjellig modstandsevne støder sammen, og som tillige
er svaghedsflader. Forrykninger af betydelig størrelse gaar der
efter skibsløbet mellem Langøen og det faste land ved
Langesund, hvorved lagene geologisk er forskjøvet omtrent 180 m.
Det hænder ofte, at den senere erosion, der har udformet
landet til dets nuværende overflade, i overfladen helt har
udjævnet disse forrykninger, saaledes at det lader sig vise, at
fjeldvægge af betydelig høide nu er forsvundne. Saaledes er der i
selve Porsgrund by en forrykning af betydelig størrelse, ca. 900 m.,
og geologisk talt ligger Skienselven i den sydlige del af Porsgrund
900 m. lavere end i den øvre del, men den fjeldvæg, som
engang efter forrykning har staaet frem med en høide af 900 m.,
er nu forsvunden.
Den linje, hvorefter lagene er forrykket, gaar her i Porsgrund
fra Torsberg, langs Porsgrundselven og derpaa videre over
Ose-bakken og langs Lerkupelvens dal til Søli.
Antallet af forrykninger er i denne egn særdeles betydelig;
de er først paaviste af Th. Dahll og senere i mængde af W. C.
Brøgger; de er ogsaa sikkerlig talrige i grundfjeldet og
telemarks-formationen.
Yngre eruptive bergarter i den sydøstlige del af Bratsberg
amt er de porfyrer, som ligger over sandstenen, saaledes i
Gjerpen i herredets østlige del, og videre optræder som yngre
eruptive bergarter syeniter, især augitsyenit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
