Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
BRATSBERG AJVIT.
Syenit har stor udbredelse i Skiensfjorden. Den optræder
med afrundede koller, og danner Langesundsfjordens østre bred
fra Helgero indtil bunden af Eidangerfjorden, og af syenit
bestaar de allerfleste af øerne, saaledes Katøen, Oksø, Sandø, Bjørkø,
Siktesø i Bratsberg amt, litle og øvre Arø, Stokkø og Haaø.
Længere n. indtager syeniten hele strækningen ø. f. Bjørkedalen og for
en linje derfra til Skreihelle. — Dette felt er en i mineralogisk
henseende mærkelig egn paa grund af sin store rigdom paa sjeldne
mineralier, der indeholder jordarter, som ikke forekommer ofte;
de har faaet navn af Breviksmineralier, skjønt de ikke forekommer
ved selve Brevik. Disse mineralier optræder som
indblandinger i grovkornede gange, der især er hyppige paa øerne.
Fornemmelig udmærker Ar øen, Stokkø og det nærliggende skjær
Laaven sig ved sin store rigdom paa mineralier, men disse
øer hører særlig til Jarlsberg og Larvik amt og ikke til
Bratsberg amt.
Her følger efter W. C. Brøgger en fortegnelse over de
mineralier, som forekommer paa syenitgangene i augit og nefelinsyeniterne
i denne egn dels i Bratsberg amt og dels i Jarlsberg og
Larvik amt.
Molybdænglands, zinkblende, svovlkis, løllingit, blyglands,
kobberkis, kvarts, jernglands, titanjernsten, opal, hydrargillit,
diaspor, flussspath, magnetit, nordenskiøldin, hambergit, xenotim,
apatit, mosandrit, johnstrupit, epidot, zirkon, thorit, homilit,
datolith, granat, helvin, sodalith, lepidomelan, lithionglimmer,
muscovit, talk, chlorit, kaolin, astrophyllit, nefelin, cancrinit,
levkophan, melinophan, salit, akmit, laavenit, wøhlerit,
hiortdah-lit, rosenbuschit, polymignyt, tremolith, arfvedsonit, barkevikit,
ainigmatit, katapleit, cappelenit, melanocerit, karyocerit, tritomit,
eukolit, perowskit, pyrochlor, titanit, albit, natronorthoklas,
kali-orthoklas, analcim, eudidymit, natrolith, thomsonit, hydronephelit,
apophyllit, desmin, kalkspath.
De løse afleininger. De ovenfor omhandlede bergarter
og formationer danner det faste fjeld, og paa dette følger da
dannelser fra istiden samt de afleininger, som er yngre end
istiden, mest lersand og aur.
Istiden. Som allevegne i vort land finder vi i dette amt mærker
efter en istid: fjeldene er skurede med de skuringsmærker, som er
frembragte ved bræer eller ismasser, der bevæger sig med blokke
og gru5! under, videre linder vi moræner eller gamle jøkelgjærder
i forskjellig situation, mest endemoræner, hvor bræerne har lagt
fra sig blokke, aur og sand foran sin ende, videre findes
flyt-blokke, der hviler paa en undergrund, bestaaende af en bergart,
forskjellig fra den, hvoraf selve blokken bestaar; mægtige aflei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
