Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
BRATSBERG AJVIT.
vinden, som presses igjennem de trange dale, blir ikke sjelden
stærk og saa voldsom, at det hænder, at den river op træer og
fører med sig sandkorn saa store, at de slaar itu ruder i vinduer.
Ligesom i amtets lavere egne træffer det til, at der i juni og juli
falder lidet regn, og heden kan i de trange dale med høie
fjeldvægge være betydelig. Jernnætterne indtræffer her imellem 25de
og 29 de august og er her i denne amtets øvre del farligere for
sæd og poteter end i Nedre Telemarken. Frosten indtræffer om
høsten omtrent midt i oktober, og paa denne tid kommer her
den første sne.
Om veiret i Seljord skriver Wille:
«Formedelst Østen-Vindenes Fart over de med Snee belagte
Fieide bringer den altid Kulde med sig, forandrer om Foraaret
de mildeste Dage til den koldeste Vinter, og kaster Snee ned
endog ved St. Hans Tider, som især skede 1755.
Vesten og Sønden bringer derimod en mild Luft, som om
Vinteren foraarsager Tøe, og den er enten Field-Tø, naar Sneen
smelter paa Fieldene, skiønt det fryser i Dalene, eller Bøigder Tø,
naar kun Dalene føie Luftens Mildhed.»
— Efter det store vulkanske udbrud i 1783 af vulkanen Laki
i Skaptafells syssel paa Island var solen om sommeren paafaldende
rød ei alene paa Island, men ogsaa i Danmark; luften syntes
opfyldt af støv og dunster o. s. v. Efter udbruddet af vulkanen
Krakatoa i Sundastrædet iagttoges endog i Norge en eiendommelig
gløden, der ledsagede solens opgang og nedgang, hvilken
himmelglød sikkerligen med rette sættes i forbindelse med det fint fordelte
pimpstenstøv, som vulkanen har udkastet.
Det islandske udbrud i 1783 har efter Willes beskrivelse af
Seljord sat sine mærker i veirliget her i hint aar; thi det heder:
«Efter at det 1783 d. 1 7 Junii og foregaaende Dage havde regnet
overmaade, begyndte den 18 en stærk Heede med Soel-Skin, som
i en Hast udtørrede Vandet, derover lagde sig en tyk Røg om
Biergene, giorde Solens Skin rødt, og gav en svovlagtig Lugt og
Smag. Natten til den 24 havde visse Græs-Arter og Blade faaet en
guulbruun Coleur i den yderste Spidse, og visnede.
Sommer-Sædens Blade bleve ligeledes i det Yderste lysegule og saa langt
tørre. Denne tykke, dog hverken kolde eller fugtige Taage
vedvarede i mere eller mindre Grad indtil d. 28, da det trakte op
til Regn og Røgen forsvandt. Det var da reen Luft til d. 3. Julii,
da en stærk Sydost Vind bragte den med sig, og siden blev den
mere og mindre fornemmet, indtil d. 22, da Regnen atter lagde
den øde. D. 15 var den om Aftenen saa stærk, at den giorde
Maanens Skin rød, som Blod, og Luften saa tyk, at Bøsse-Skud
larmede, som den veldigste Torden. Fra den 31 Julii, da en
stærk Nordosten Vind bragte den atter med sig, saa man den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
