Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARSTIDERNE OG VEIRLIGET.
77
hele Sommeren at tage af og til og førte undertiden en utaalelig
Heede med sig, uden man kunde spore nogen deraf flydende
farlig Sygdom.»
At den røde sol og maane i 1783 stod i forbindelse med
det fine pimpstenstøv fra Lakis kratere, og at den gulbrune farve
paa spidser af græs og blade hidrørte fra svovlsyrling fra kraterne
paa Island, er efter samtidige beretninger, fra andre steder, høist
sandsynlig (se Helland, Lakis kratere og lavastrømme).
Havet og fjordene.
Havets dyb. Paa strækningen fra Langesundsfjorden mod
sydvest støder Bratsberg amt paa en længde af omtrent 35 km.
— maalt i ret linje — til Skagerak.
Skagerak, farvandet mellem Nordjylland, Bohuslæn og det
sydøstlige Norge, er et stort bækken, der omtrent midt mellem
Arendal og Skagen naar et dyb af over 300 favne. Dette største
dyb ligger nærmere den norske kyst end den danske. Medens
man ved den norske kyst ikke behøver at reise mere end 1 mil
ud for at finde 100 favnes dyb, et dyb, som man jo ogsaa
finder inde i fjordene, maa man ud for Jyllands nordkyst
mangesteds 5 mil tilhavs for at finde 20 favne og 10 mil for at finde
100 favne.
Mod vest skraaner Skageraksdybet opover mod Nordsjøbanken,
der med et dyb af gjennemsnitlig 30 til 40 favne fortsætter sig
helt mod den engelske kyst. Kun mod nordvest langs den
norske kyst fortsætter Skageraksdybet i den saakaldte «norske
rende», som begrændses af Nordsjøbanken mod vest og syd og
Norges kyst mod øst og nord. Norges kyst er efter dette
forskjellig fra de øvrige Nordsj ølandes. Fra disse skraaner kysten
ganske langsomt udover, i England synker den f. eks. saa jævnt
som 1 favn pr. engelsk mil. Bunden er paa disse jævne
skraaninger bedækket af fin, hvid smaakornet sand, som huser en
vrimmel af lavere organismer, der dels ligger nedgravede i sanden,
som orme og muslinger, dels svæver over den som smaa
krebsdyr eller danner et tæppe over den som fastsiddende lavere
organismer.
Den norske kyst stuper næsten overalt stærkt ned mod
stordybet. Bunden bestaar i de bratte heldinger mest af
fjeldsider, som i de øverste 20 favne i regelen har en rig plantevækst,
øverst ved stranden blæretang og længere ned den favnelange
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
