- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
79

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

79

Eiendommelig er ofte bundens form i fjordene. I de fleste
fjorde danner bunden ved udløbet en bakkeformet tværryg fra
den ene side til den anden, saaledes at udløbet er grundere end
det indenfor liggende fjordbækken. Mange fjorde kan have flere
saadanne rygge, den ene indenfor den anden, saa at bunden,
om vandet tænkes borte, vilde vise sig at danne flere bækkener,
adskilte fra hinanden ved aasrygge.

Frier er ved sit indløb 10 favne dyb, medens der
indenfor er dyb paa 50 favne.

I disse dybe fjordkulper bliver vandet staaende uden
fornyelse i lange tider, idet den omtalte ryg i dybet stænger for
forbindelse med vandet i det aabne hav.

Saavel temperatur som saltgehalt og gasmængden er
forskjellig i fjordens indre bækken og udenfor. Gasanalyserne fra
Frier (indenfor ryggen) og Breviksfjorden (udenfor ryggen) viste
efter dr. J. Hjort:

I Frier i 60 meters dyb 11.54 % surstof,

- Breviksfjorden i 60 —»— 30.43 - —

- Frier i 80 meters dyb 60.28 ccm. kulsyre,

- Breviksfjorden i 100 —»— 49.74 »

Foruden en forøgelse af kulsyremængden fandtes store
mængder svovlvandstof langs bunden i Frier, saa trawlen stinker,
naar den kommer op, — et bevis paa, at der i bunden foregaar
stærke forraadnelsesprocesser.

Medens vandlagene er i ro inde i fjordene, viser de ude
ved havkysten de største vekslinger.

Undersøgelserne har godtgjort, at disse paa en vis maade
af stængte fjorde er fattige paa organismer; de har stinkende
mudder paa dybet og er betegnede som døde fjorde. Medens
saaledes Langesundsfjorden paa dybet er rig paa alskens sjødyr,
fisk og ræker, saa er Frier paa dybet saagodtsom uden liv.

Havets temperatur. Havets temperatur aaret rundt er
ikke maalt inden Bratsberg amt, men ved Torungen, der ligger
vestligere i Nedenes amt.

Nedenfor er angivet havoverfladens temperatur og luftens
temperatur for Torungen, ligesom forskjellen i vandets temperatur
og luftens.

Det vil deraf sees, at det kun er 4 maaneder, fra april til
juli, at luften har en noget høiere temperatur end havet, medens
havet i de øvrige 8 maaneder er varmere end luften; den største
forskjel er i november maaned. Havet afgiver saaledes meget
mere varme til luften, end det modtager fra denne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free