Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
BRATSBERG AJVIT.
VI. Havoverfladens temperatur. C.
Tor Ungen.
Luftens
Gr. temperatur
Vandets
temperatur
høiere end
luftens
Januar .... 2.i -j- 0.4 2.5
Februar. ... 1.4 -r- 0.9 2.3
Marts .... 1.4 0.4 + l.o
April . . . , 4.0 4.3 -j- O.s
Mai.....8.5 9.3 -f- O.s
Juni.....12.7 13.7 -r- l.o
Juli.....15.7 16.0 -r- 0.3
August .... 16.0 15.7 -)- O.s
September . . . 14.o 12.6 -f- 1.4
Oktober . . . lO.e 7.8 -f
November ... 7.i 3.4 3.7
December ... 4.2 0.6 3.6
Aaret .... 8.1 6.9 -(- l.a
Iseil. Havnene er kun i strengere vintre belagt med i.s, og
da især i januar og februar, til hvilken tid ogsaa bælter af
drivis, der almindeligvis bringes med i strømmen op fra Kattegat,
kan træffes under kysten. I mildere vintre er isen kun sjelden
til nogen væsentlig hindring for skibsfarten, og de fleste
udhavne er da almindeligvis isfri; men i strenge vintre fryser
alle fjorde og sund mellem Jomfruland—Straaholmen og Kragerø,
samt Kragerøfjorden og de indenfor beliggende fjorde.
Ialmindelig-hed holdes dog seilløbene til Kragerø, baade det. vestre —
Kragerø-gabet — samt passagen gjennem Langøsund, farbare ved
raak-skjæring og isbrydning med de lokale smaadampskibe og
rute-baadene.
Gjennemsnitlig en gang hvert femte aar ligger isen fast fra
de ytre øer i Skaatø til fastlandet. Jomfrulandsrenden kan da
ofte kjøres; men der er altid strømhuller aabne, saa kjøringen
er vanskelig og farlig for den, som ikke er særlig kjendt.
Fjorden udenfor Butteboen fryser sjelden til i længere tid; de
ytre havne er derfor som oftest tilgjængelige ogsaa om vinteren.
Ogsaa seiladsen op Frier og Skienselven holdes nu aaben
ved dampskibe, som bryder isen.
Strøm. I Skagerak er der mange forskjellige havstrømme. Det
vandlag, som udfylder Skageraksdybet, er først det saakaldte
atlantiske vand, som danner et vældigt lag helt fra bunden op
til ca. 100 meters dyb. Det har samme høie saltgehalt som
Atlanterhavets vand, nemlig over 35 pro mille (%o) eller 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
