Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
BRATSBERG AJVIT.
mange steder i middelalderen Leiristunir. Naar man lægger
mærke til, at gaarden ligger indenfor den lille fjord, Ormefjorden,
tør det antages, at første led er et hankjønsord Leirir, som da
maatte være det gamle navn paa denne fjord (betydning: Lerfjorden).
Eidangerfjord gaar op mellem Sylterø og Sandø 6 km. i
nordlig retning. Denne fjord er temmelig ren.
TJlsund, mellem Oksøen og Smedholmen i syd og fastlandet
i nord, er meget trangt og urent.
Sundet mellem Oksøen og Smedholmen i nord og Sandø,
Løvø og Finsholmerne i syd kan ogsaa benyttes for at komme
ind i Ormefjord, men er meget smalt, og slaggrunden fra
Smedholmens sydside og Finsholmens nordside gjør løbet bugtet og
meget trangt.
Frier kaldes den del af Langesundsfjorden eller
Skiens-fjorden, som ligger mellem snevringen ved Brevik og
Skiens-elvens udløb. Dette navn maa vel oprindelig have havt en form
som Fridir, men det forekommer ikke i ældre tid. Gamle
fjordnavne paa -ir pleier ikke ellers at have bevaret nominativens r
i nutidsudtalen; men paa grund af den indelukkede situation
kan vel dette fjordstykke have været opfattet som indsjø, og
indsjønavne paa -ir har ofte beholdt r, dog gjerne nu med
tillæg af den bestemte artikel (Øieren, Lyseren etc.).
Fra Brevikstrømmen gaar Frier først i v.n.vestlig og senere
i n.n.vestlig retning i en længde af 11 km. fra Brevik til
Skiens-elvens munding. Den udvider sig efterhaanden, saa at den faar
en bredde optil 4 km. I dens nordlige del gaar Voldsfjorden
4 km. imod v.n.vest, længer øst gaar Flakvarpbugten 1 km. i
samme retning, medens i den østlige del Gunneklevjjorden gaar
ind mod sydøst ved Skienselvens munding.
Ankerage er der langs hele vestsiden af Frier; landet er
temmelig slaggrundt.
Paa grund af Skienselvens betydelige vandmasse er vandet
i Frier stærkt opblandet med ferskvand, og den viser derfor en
tydelig ferskvandsvegetation, selv langt udenfor elvemundingen.
Længere ude begynder vistnok fucusarter, men først ved Fugløen
udenfor Langesund vokser de bredbladede laminarier og andre
havarter.
I Langesundsfjorden angiver karterne et største dyb af 132 m.
nordvestlig for Gjeitøen, et dyb af 169 m. sydøstlig for Veaholmen.
I Eidangerfjorden er der ø.n.ø. for Brevik et største dyb af 102 m.
Frier, der er grund ved Brevikstrømmen, faar i sin indre
del et dyb op til 88 m.
Fra Langesundsbugten gaar mellem Skjæreg i øst og
Saa-stenen i vest ind en stor aaben bugt, hvis indre del er
Rogns-fjorden, i den nordlige del med 2 vike, Sandviken og Skinviken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
