Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
83
fjorden ogsaa benytte de to førnævnte løb mellem Langø og
Gjeitøen, Gamle Langøsund kaldet, eller man kan gaa mellem
Gjeitø og Arøen eller gjennem Dybingen.
Gamle Langøsund benyttes ikke ofte, da saavel Langøen som
Gjeitøen og den vestfor samme liggende lille holme er urene,
og strømmen sætter fra grunden ved Langøens nordende stærkt
tværs over mod skjærene ved Gjeitø.
Man maa til seiladsen opover Langesundsfjorden til Brevik
holde godt klar af Bjørkø og Sandøens sydende, da strømmen
sætter stærkt lige paa land.
Dybingen er aldeles ren, indtil man kommer op til Kjørtingen,
som i almindelighed passeres paa vestsiden.
Under seiladsen fra Langøsund, Gamle Langøsund eller
Dybingen op til Brevik og Stathelle holder man sig under
vestlandet, da strømmen her er mindre stærk. Fra gaarden Asvall
sætter strømmen oftere langs landet nordover.
Kalven kaldes farvandet fra Lammeskjær nordover langs
Stokkøs, litle Arøs, Siktesøs og Bjørkøs østsider til Kalvehovedet.
Under Haaø er strømmen mindst udgaaende.
Fra Dybingen kan man gaa op i Kalven mellem Siktesø i
vest og øvre Arø og Halveisholmerne i øst.
Kjer ringleden, Krabbesund og Risøsund mellem Bjørkø og
Siktesø kan passeres af indtil 9 fods fartøier; men er meget
trange med slaggrund af land.
Smaafartøier kan med rum vind gaa op mellem Arø og litle
Arø i øst og øvre Arø i vest. Her er meget trangt med noget
slaggrund af land.
Stokkøsund mellem Arø i vest og Stokkø i øst benyttes af
smaafartøier med rum vind.
Mørjefjord gaar op øst for Haaøen i n.n.østlig retning 5 km.
ind til Mørje. Fjorden er temmelig ren.
Langangsfjord gaar op mellem Veaholm og nordvestpynten
af Haaøen i n.n.østlig retning 6 km. ind til Sundvolden. Denne
fjord er temmelig ren.
Langangen heder en gaard i Eidanger sogn, i bunden af
denne fjord.
I 15de aarh. skrives Langang, i genitiv Langangs; tidligere
har det lydt Langangr, i genitiv -angrs. Fjorden kaldes nu
Langangs f jorden-, gaarden skrives almindelig, med misforstaaelse af
navnets oprindelse, Landgangen.
Ormefjord gaar fra Hestholmen 4 km. i nord. Denne fjord
er meget uren og kan vanskelig seiles uden lods.
Om Ormefjordens gamle navn kan bemerkes:
I Eidanger findes en gaard, som nu kaldes Lerstang (udt.
Lærstang med lang vokal i første stavelse); navnet skrives paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
