Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
87
indseilingerne er vanskelige, krogede, smale og i nogen sjøgang
^tilgjængelige.
Langs den ytre side af Jomfruland er grundt ud fra land
indtil et par kabellængder. Fartøier kan stoppe for strøm og stille
omtrent 4 kabellængder fra landet paa 20—25 meter sandbund.
Risørflekken, en stor hvidkalket flek paa fjeldet lige ved
Risør i Nedenes amt, kan sees temmelig langt tilsjøs og kan
vanskelig forveksles med noget andet.
Illdseilinger. Fra sjøen ind Kragerøfjorden til Kragerø :
Stanggabet er det almindeligt benyttede løb. Man bærer paa
med Stavseng fyr over Strømtangen fyr. Holdes dette med nøiagtig,
er mindste dybde i løbet 11 meter.
Gjennem Rødskjærgabet passeres mellem Maagholmhausen og
Jomfrulands rev. Mindste dybde i denne linje er 12 meter.
Senere dreies vestover, indtil Kragerø kirke haves over
øst-pynten Strømtangen, i hvilket med man kan styre ind i fjorden
mellem Fjordbrothausene ogFjordbrottene om bagbord
ogRødskjær-brottene om styrbord.
Man kan ogsaa styre ind mellem Fjordbrottene og
Fjordbrothausene om styrbord og Stangboen om bagbord.
Naar fyrene haves overet, styres i dette med ind fjorden.
Naar man er kommen ind paa fjorden et af ovenanførte
løb, holdes med fri vind midtfjords, hvor der er rent, indtil man
kommer ind til Buttéboen, jernsøile, der tages om styrbord.
Paa strækningen fra Stangskjær til Butteboen er strømmen
ofte meget stærk og skifter retning efter vindene; den løber dog
almindeligst stærkest ud fjorden. Sædvanlig er den stærkest
tværs af Strømtangen, hvor ogsaa gjerne vinden falder løi samt
ogsaa ofte skral for fartøier, der skal ind fjorden, idet vestlige
vinde gjerne trækker mere ud fjorden indenfor Bjelkevik.
Fra Butteboen til Kragerø havn kan kursen sættes enten
østenom Galleiodden paa Øen (Kragerøbys østligste punkt, hvor
der er et helt gult fyrhus) eller vestom «Øen» mellem denne og
Gunnarsholm.
Strækningen fra Portør til Jærnestangen er overordentlig uren
næsten overalt indtil V® kvartmil af, saa man bør holde sig vel
klar af denne kyst.
Støle fjor den. Indseiling østenfra kan foregaa gjennem
følgende seilløb:
a. Langs Rabbelandet, der er det greieste.
b. Knubberenden er et løb, der kun kan passeres af lokalkjendte folk.
c. Søndenom Knubbehausene og Storbotn.
Fra Stølefjorden sker indseilingen til den indre fjord
-Hasliimkilen — bedst gjennem gamle Portør havn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
