- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
88

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«8

BRATSBERG AJVIT.

Indløbet til denne sker langs Portørlandet. Mindste dybde
i indløbet er 8 meter.

Havnen er udmærket god. Man kan ikke komme seil med
nordlige, nordøstlige og østlige vinde.

Smaafartøier laster undertiden inderst i fjorden ved Finsbudalen.

Indseilinger til Portør ham.

Fra Stølefjorden er to indseilinger til havnen, hvilke dog
begge er meget trange og vanskelige at passere.

Nordre indløb mellem Portørodden og Uleholmen er meget
trangt og kroget; største dybde er midt i renden, 7 meter.

Fra sjøen er der til Portør 4 indseilinger, som alle er trange
og vanskelige i sjøgang. Fartøier over 4 meter dybgaaende bør
helst holde sig unda disse løb. I storm kan intet fartøi uden
stor resiko bære ind der.

Jomfrulandsgabet, mellem Jomfruland og Straaholmen, kan
kun passeres med smult vand. I storm brækker det over hele
løbet, der paa det dybeste kun har 8.5 m. vand.

Er man kommen ind gabet, fortsættes østover ad den ytre
eller indre led eller søges ankerplads ved Sandbakken ved
Jomfruland.

Jomfrulandsrenden kaldes det vestenom Jomfruland gaaende
farvand, og det kan befares af fartøier, som ikke stikker mere
end 5.6 m. Farvandet er trangt og bugtet.

Man kan enten gaa mellem begge Haaboerne eller mellem
søndre Haabo og Jomfruland.

Naar man er kommen op Jomfrulandsrenden, kan seiladsen
fortsættes østover enten ad den ytre eller indre led.

Vælges den ytre led, styres op under Askholmene.

Er man kommen op under Askholmene, fortsættes østover
mellem disse og Danmark, Dynga og Rugsækken, fra hvilke sidste
der er langgrundt indtil 1 kabellængde af. Langs Askholmene
er nogen slaggrund. Sønden- og østenom Flesa er slaggrundt.
Naar Flesa er passeret, fortsættes videre østover indenom
Flese-boen og Rødskjær. Med aaben vind styres fra Flesa ø.n.ø.,
hvilken kurs fører fri af alt.

Vælges den indre led, holdes ind løbet mellem Askholmene
og Skruer. %

Man fortsætter derpaa enten norden- eller søndenom
Mosholmen.

Man passerer søndenom Mosholmen, mellem denne og
Askholmene, ved at holde husene paa Arøen til n.v.pynt af Skruer.
Dette løb er meget urent, og bør undgaaes af krydsende fartøier.

Der styres søndenom Stangholmen, derpaa passeres videre
mellem store og litle Æggeløse, nordenom Norsholmen og nordenom
Mejulen ind Saastensløbet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free