Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
89
Løb mellem Danmark og Straaholmen. Renden mellem
Danmark og Straaholmen kan passeres af fartøier med 10 til 11
fods dybgaaende. Man gaar op langs med, nordenom, og ei for
klods til de to i renden plaserede koste og derpaa ud søndenom
Danmarksbrottene, eller ud mellem den nordligste og
næstnordligste gruppe af samme, holdende noget nærmere den første.
Fra Jomfrulandsrenden kan seiles ind Skaatøsundet til Kragerø,
forbi Midtfjordskjær, Ørholm, Schweigaardsholmboen mellem
Lars-holmrabben om styrbord og Helsingholmboen om bagbord, forbi
Kirk-holmboen, gjennem Korssundet, forbi Pælanboerne,
Nessundhol-merne, mellem Galeiodden og Galeiboerne ind paa Kragerø havn.
Fra Jomfrulandsrenden til Kragerø kan man istedetfor
Skaatøsundet holde løbet mellem Gumø og Berø.
Derpaa holdes gjennem Skjensund, rent; som videre mellem
Skarholmen og Berøtangen, derpaa videre ind til Kragerø.
Fartøier, bestemte til fjordene østenom Kragerø, kan, naar de
kommer ind fjorden eller gjennem Skaatøsundet, istedetfor løbet
mellem Galleiodden og Galleiboerne benytte enten løbet mellem
disse og Midtfjordskjær eller løbet mellem to smaa skjær i s.o.
for Midtfjordskjær, Garverlorten og Tilflugten.
Hovedindseilingen til Arøfjorden (mellem Arø og Gumø) gaar
østenom Tøndeholmerne — øst af Stusholmen — og Buholmen,
samt vestenom Arø, indtil man nærmer sig opunder
Rasmus-holmen (den nordligste holme østenom Buholmens nordpynt). Naar
Arøsundet (mellem Arø og Buholmen) er fuldt aabent, styres
igjen under Buholmen, mellem denne og Tvillingerne — to smaa
sorte skjær midt i Arøsundet — og videre ind i fjorden.
Djupsundet — mellem litle Skruer og Sandesundholmen —
optages fra sjøen, naar sundet er fuldt aabent; man gaar østenom
Arøboen.
Fossingfjorden. Skibe, bestemte til Fossingfjorden søndenfra,
kommer ind enten gjennem Djupsundet eller gjennem løbet
mellem Askholmerne og Skruer.
Ijangøsund, mellem Gumø og Langø, har dybde nok for
4.5 m. dybgaaende, men er paa flere steder, især i den østlige
del (Kræppa), meget smalt og passeres ialmindelighed kun af
smaafartøier og mindre dampskibe. Gjennem hele sundet, der
i det hele taget er meget rent, kan stoppes ved at lægge ind
til land. Østenfra søges ind enten mellem Langø, der er ren
paa østsiden, og litle Fluer eller ind mellem store og litle
Fluer.
Kilsfjorden. Den greieste og dybeste indseiling til Kilsfjorden
gaar søndenom Taatø.
Man kan gaa til Eidskilen eller Kjølebrøndskilen, eller man
kan gaa til Snekkevik eller Kil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
