Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
BRATSBERG AJVIT.
[Farelven optager i Gjerpen Moelven, som dannes ved
sammenløbet af 2 smaaelve i herredets nordlige del, nemlig Besstulelven,
der kommer fra Aasvatn, og Eiangselven fra Eiangsvatn i grændsen
mod Sande herred; disse to elve forener sig lidt nordenfor
Lukse-fjeldvatn og løber samlede ud i dette. Disse elve, eller fjeldbække,
er overalt, ogsaa efterat de har forenet sig, vadbare. Elven
forlader igjen Luksefjeldvatn i 2 arme, der dog snart igjen forener
sig, hvorpaa vasdraget under navn af Moelven løber sydlig ind i
Gjerpens lavland. Ved gaarden Mo danner den et temmelig
betydeligt vandfald, gjør saa en knæk mod vest; efterat have optaget
Linddalselven bøier den atter sydover under navn af Hoppestadelven,
og falder i et fossefald, der driver Fossum værks forskjellige
indretninger og brug, i Bøel ven.
Den samlede elv faar nu navnet Falkumelven, bliver farbar
for baade, hvilket den ikke er længere oppe, og flyder rolig og
med betydelig bredde og dybde ud i Skienselven.
Elven er nedenfor Luksefjeldvatn ikke vadbar. I elven flødedes
i femaaret 1876—80 2089 tylvter tømmer, hvortil kommer den
skaarne last fra Fossum værks sagbrug, der bringes ned til Skien
i føringspramme.
Tilløb til Moelven (Falkumelven) er Linddalselven, som kommer
fra Svanstulvatn i herredets nordvestlige del og løber som en
strid fjeldelv ud i Moelven.
Bøelven kommer under navn af Bøibækken fra Hoppefjeld og
løber stridt strømmende først sydøstlig og siden sydlig, indtil den
ved Fossum forener sig med Hoppestadelven.
Bøelven optager den mellem Bøelven og Hoppestadelven løbende
Sandaa, samt den ikke ubetydelige Skrimbæk fra Gjeitebufjeld.
Tilløbene østenfra til Moelvens vasdrag er ubetydelige. Det
største er:
Økterenelven, der danner afløbet for det betydelige Økterenvatn.
Samtlige de nævnte elve er flødbare og af betydning for
tømmerdriften, navnlig fra Fossum værks skoge. I Mofos er
anbragt dæmninger og forskjellige indretninger for at lette
tømmerflødningen. Elvene er rige paa ørret.]
Den egentlige Skienselv. Geograferne benytter navnet
Skienselven om strækningen fra Norsjø til udløbet syd for Porsgrund,
men denne benævnelse bruger befolkningen kun for elven fra
Skien og sydover. Ved Skien antager elven en ny karakter. Det
er ovenfor omtalt, at elven ved Skiens by danner fosse, og at
den ovenfor fossene benævnes Farelven; denne har med sine fosse
en fjeldelvs karakter, medens elven nedenfor Skien er en
forholdsvis svagt strømmende flod. Fra Skien gaar Skienselven
først næsten retlinjet mod s.s.o., følgende strøgretningen af de
undersiluriske lag, der her danner det faste fjeld. Ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
