Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
103
nordlige del af Porsgrund bøier elven pludselig mod sydvest og
følger her den mærkelige forrykning, som før (side 47) er omtalt,
og denne retning fortsætter til mundingen. Den oprindelige
retning mod s.s.v. gjenfindes i Frier og nedenfor Brevikstrømmen,
ogsaa i den egentlige Langesundsfjord.
I det mellemste løb fra Skien til Porsgrund hviler elven
sjelden paa fast fjeld; sengen ligger i postglacialt ler, hvor elven
ofte har foraarsaget udskjæringer, især før strømmen blev reguleret,
og særlig paa elvens vestside, hvor lerlagene har større mægtighed,
og er overleiet af postglacial sand. Løvenskiold beretter i sin
beskrivelse over Bratsberg amt om et hus, der i den første halvdel
af det attende aarhundrede gik i elven. Borgestadholmen er vistnok
langt tilbage i tiden opstaaet paa lignende maade, og i det
nittende aarhundrede har flere mindre udskjæringer fundet sted, sidst
ved det store jordfald ved Kjerringteigen, der i dage hindrede
skibsfarten til Skien, og gjorde elven, Frier, ja havet over en
strækning langs kysten grumset.
Skjønt Skienselven er seilbar lige til Skien — og ved hjælp
af sluser meget længere for mindre skibe — er dog dette løb
mellem Skien og Porsgrund ikke fuldt udjævnet, det bestaar
egentlig af en række rolige basiner forenede med stride strømme.
Øverst ligger Skiens havn med en dybde indtil over 10 favne, derefter
følger den smale og stride strøm ved Graaten, som dampskibene
ikke altid formaar at passere. Derefter er roligt løb til den
mindre fremtrædende strøm ved Borgestadholmen, derefter igjen
roligt løb et stykke, og saa følger den til sine tider stride
Skjær-strøm ved Porsgrund færgested. Strøm opstaar paa sidstnævnte
sted derved, at elven indsnevres til omtrent fjerdedelen af sin
bredde af en fjeldryg, der tilhører den oversiluriske formation,
og som strækker sig vestover hen mod den før omtalte forrykning,
over hvilken elven strømmer med en dybde af omkring 2 fod,
medens dybden i det smale skibsløb paa vestsiden er omkring
10 favne; i flomtiderne opstaar der over fjeldryggen et formeligt
stryg. Det næste basin er elvemundingen samt Frier, der igjen
gjennem den stride Brevikstrøm staar i forbindelse med den
egentlige Langesundsfjord. Mellem de nævnte 4 basiner er
niveau-forskjellen dog neppe synderlig betydelig, da sjøfisk ikke sjelden
gaar langt op i elven. Saaledes forekommer flyndre, skrubben,
ganske almindelig ved Skiens brygger; andre saltvandsfiske, f. eks.
torsk og makrel, er fisket ved Graaten. Tidevandet mærkes helt
op til Skiens brygge; dets høide er i stille veir omkring halvanden
fod. I Skienselven, ogsaa ovenfor Graaten, er fisket baade sjøfisk
og ferskvandsfisk som gjedde, tryte, sik o. s. v. Gjedden
forekommer sjelden. Naar fossene er aabne, maa den mindre
saltvandsfisk fortrække og dør tildels. Naar fossene er stængt, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
