Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
BRATSBERG AJVIT.
vandet salt. Ogsaa hvitting fiskes helt op ved Skiens
brygger; niser og sælhund er ogsaa seet i elven. Endog makrel
var fisket i Graaten, og saa stor fisk som haakjærringer, og der
er mange manæter i vandet. Fisket har tildels været frit som
i en fjord.
Før kanaliseringen har man undertiden kunnet ro op
Klosterfossen, naar vandstanden var lav.
Strømmen ved Brevik er ogsaa meget stærk, men ikke
som i Graaten, da derude er mere rum. Strømmen i
Graaten kan under flom gjøre op til 10 mils fart, i Brevik noget
mindre.
Elven er seilbar for indtil 4.5 m. dybtgaaende fartøier.
Strømmen er altid stærk, navnlig ved Graaten.
I elven findes nogle boer, forsynet med stager. Der kan
»nkres mellem Follestad og Skien paa 6—8 favne vand og
lerbund.
Ved Porsgrund, lige nedenfor Skjærstrømmen begynder, hvad
man kunde kalde, Skienselvens deltadannelse. Oprindelig delte
elven sig her i 2 arme, hovedarmen, den nuværende elvemunding,
mod vest og en mindre arm mod øst. Denne sidste arm
begyndte ved færgestedet, flød derfra mod syd indenfor den
nuværende store lasteplads Bien og Tolbodøen forbi Præstegaarden,
bredte sig ved Frednes ud til den endnu eksisterende Litleelv,
satte dernæst indenfor øen Boligheden, hvor den mundede ud i
Gunneklevfjorden, der dengang gjennem et sund over Herøen
stod i forbindelse med Frier. Gamle folk har berettet, at større
jagter i deres barndom ofte benyttede denne led. Nu er hele
armen gjengroet, naar undtages Litleelven, der viser sig som
en grøft, f. eks. ved begyndelsen ved færgestedet. Mellem de
to elvearme laa en del langstrakte øer, skilte ved sunde. Af
saadanne var for mere end en menneskealder siden endnu
følgende adskilte: det nuværende Bien, der dengang kun var en
lav grund, men som senere er bleven opfyldt og indrettet til
lasteplads, Tolbodøen, Roligheden og Herøen, hvoraf dog sidstnævnte
kun tildels skyldes elvens deltadannelse. Alle disse øer er nu
forlængst landfaste med undtagelse af Roligheden, der ligger
udenfor Gunneklevfjorden. Af de sunde, der oprindelig forenede
begge elvearme, er det øverste mellem Bien og Tolbodøen samt
sundet tvers over Herøen igjengroet; det samme er ogsaa tilfældet
med et sund Tussesundet, der ifølge et gammelt grundkart fra
den østre arm strakte sig mod øst, og hvorover der i sin tid
førte en nu forlængst forsvunden bro.
De to sunde nord og syd for Roligheden eksisterer derimod
endnu, men grundes stadig mere og mere til, især det sidste.
Gunneklevfjorden bliver herved mere og mere afskaaren, og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
