Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
BRATSBERG AJVIT.
[Rauelven (20.5 km. lang) kommer fra søndre Gusletjern (O.19 km.2
stort), øst for Falkenuten, gaar mod nordvest og mod nord, optager
flere mindre bække fra vest, danner Mørevatn (O.55 km.2 stort) og
kaldes herfra, til den løber ud i Briskevatn, Møra}.
Fra Briskevatn gaar Kvenna i sydsydost og øst og
gjennemløber Litlehansvatn. Her er der nogen forkrøblet birkeskog, og her
optages et bivasdrag fra nord:
[Skvæta kommer fra Dargasjøen (O.71 km.2 stor) og
Kringle-vatn paa fjeldet et par kilometer nord for Gunleikbuvatn, rinder
nordover til Fjeldsjø (2.44 km.2 stor) og herfra sydostlig,
optagende en del mindre bække, som Skvella (11 km. lang) fra
Gjuvsjøen (2.28 km.8 stor) og falder ud i Litlehansvatn. Længden
er 18 km.]
Fra Litlehansvatn falder Kvenna i en bråt fos, Skytterfos,
ned i Voldevatn, der har retning v.—0., og ligger i en høide af
1030 m, over havet. Fra dette vand gaar Kvenna østlig med
jævn strøm mellem låve bredder, oftest dannede af det faste fjeld.
Paa de flade dalskraaninger fra elven og opover et stykke staar paa
nordsiden forholdsvis frodig birkeskog; paa sydsiden er skogen
meget glissen, og her er tildels nogle steder store myrer. Senere
svinger elven mere sydlig og danner Argehovdfossene, som er to
sammenhængende fosse med samlet fald paa 46 m., hvorefter
den falder ud i den nordlige ende af Møsvatn.
Fra Argehovdfossene til Møsvatn rinder Kvenna oftest med
stærk strøm; men udvider sig paa flere steder og strømmer da
forholdsvis roligt.
Kvenna er fra udløbet af Store Holmevatn til Møsvatn 63
km. lang. Bredden i elvens nederste del varierer fra 30—125
m. Den er vadbar paa enkelte steder i sit øverste løb. Det
mest benyttede vadested er Breivad ved øvre ende af
Briskevatn.
Møsvatn. En liden del af den sydøstlige arm af Møsvatn
ligger i Tinn herred; forøvrigt ligger vandet i Rauland herred
902 m. (efter en ældre maaling 872 m.) over havet.
Det har en meget uregelmæssig form, og er bredest paa
midten. En arm sender det mod nordvest, og en arm mod
ostsydost, det saakaldte «Østvatn», og det saakaldte «Vestvatn» mod
sydvest. Disse tre arme er omtrent lige lange. Vandets største
længde er ca. 35 km., og dets fladeindhold udgjør 40.8 km.2.
Bredden er forskjellig, størst paa midten over den saakaldte
Hammerfjord, op til 3 km., ellers faa steder saa stor som 1 km.
Paa begge sider af den nordligste arm er landet steilt, men paa
begge sider af Hammerfjorden og de to sydlige arme er der
jævntskraanende fjeldsider, ofte med store myrer. Rundt vandet,
især paa østsiden, er af og til ganske frodige birkelier, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
