Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
121
birken er oftest kroget og liden af vækst. I myrene ved
Møsvatn er rødder af furu, som engang har vokset her.
Møsvatns største maalte dyb er 45 m. Ved almindelig
sommervandstand er Møsvatn oploddet efter længden fra det
sted, hvor Kvenna falder i, til det sted, hvor Maane gaar ud.
I de nordligste 6 km. af vandet kan man overalt se bunden,
og dybet er ca. 5 m. Noget før Gjuvik synker bunden langsomt
ned til 30 og 35 m., hvorpaa dybden aftager der, hvor
vandet kun er ca. 250 m. bredt ved Kovesand, til 6 meters dyb.
Fra Kovesand sydover tiltager dybet til 21 m., hvorpaa der er
noget vekslende dyb til maximumsdybet 45 m. midt ude i
Hammerfjorden. Fra Hammerfjorden aftager dybet i Østvatn
indtil 20 m. udfor den ganske betydelige Sandø i Kvamsfjorden.
Herfra tiltager dybet til 30 m., men aftager raskt op til ret ud for
Sundet til 9 m. Fra Sundet og til enden af vandet er bunden
flad med dyb fra 12—15 m., i den sydligste del 8 m.
Vestvatns dyb er ikke større, end at man overalt kan se
bunden; paa flere steder, for eksempel ved Draghaug, har
man møie med at komme frem med baad, naar der er lav
vandstand.
Møsvatn har med undtagelse af et par steder i den
nordlige del let tilgjængelige og låve bredder, der oversvømmes i
vaarflommen og efter vedholdende regn om sommeren og høsten.
«Miøs-Vandet tilfryser 6 Uger før Juul og optøer gemeenlig
14 Dage før St. Hansdag,» siger Wille.
Klimatet ved Møsvatn er haardt, og bebyggelsen er
indskrænket til nogle faa spredte gaarde.
Paa nesset mellem Østvatn og Vestvatn ligger Møsstrandens
kapel. Rundt vandet er fortrinlige beitemarker og et meget godt
sæterland. I Møsvatn er god fjeldørret, saa det er et kjendt godt
fiskevand.
[Tilløb til Møsvatn er fra vest:
Tømmerelven kommer fra Vardetjern paa Urdvasnuten syd for
Voldevatn, gaar gjennem flere mindre vand: Medtjern og
Tømkjel-vatn i østlig retning ud i Møsvatns nordlige ende. Den er ca.
ID km. lang.
Skinaaen, Møsvatns største tilløb fra vest, er 20.5 km. lang,
gaar først vest under navn af Grøtvaselven, danner Mensvatn (O.54
fem.2 stort) og faar saa navn af Skinaaen, bøier ret øst ud i det
3.5 km. lange og 2.12 km.2 store Skinvatn, hvorfra elven gaar ud
midt paa vestsiden af Møsvatn i Hammerfjorden.
Foruden disse tilløb er der fra vest flere mindre bække:
Vonskinelven (6 km. lang) fra Vonskinvatn, Kronelven (7 km. lang)
fra Kjøndalsvatn falder ud i Vestvatn og Tangen elv (8 km. lang)
fra Kulingsvafn (I.07 km.2 stort) falder ud i Østvatn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
