Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
123
Paa øverste stykke af dette fossende løb er først et 200 m. langt
fossestryg med et fald paa 11 m. og derpaa et stryg, 550 m. langt,
med fald paa 4 m., hvorpaa følger lodrette fossefald, først Skarsfossen
med et fald paa 50 m., fordelt i flere afsatser, med samlet længde
300 m. Skarsfossen ligger klemt inde mellem fjeldsider, og
elvebredderne er bratte og utilgjængelige. Fra foden af fossen
fortsætter elven i fossende løb i en trang rende, indtil elveleiet
udvider sig noget ca. 200 meter nedenfor fossen. Herfra gaar
elven roligere og har paa 600 m. kun et fald paa 2.5 m.
Nedenfor dette rolige løb deler elven sig et kort stykke i to
arme, hvoraf den nordvestligste optager et bitilløb:
[Hjerdalselven, dannet af to bække, en nordenfra og en
vestenfra Nysæterdalen. Hjerdalselven gaar igjennem en frodig sæterdal,
og styrter saa bråt ned over dalsiden, til den falder ud i Maane.
Dens længde er 11 km.]
Efter at Hjerdalselven er optaget og de 2 arme igjen er
forenede, bliver faldet i Maane stærkere og stærkere, og elven
løber 1 km. stridt fossende. Faldet er paa denne kilometer 50 m.,
og elven ligger dybt i en rende i det faste fjeld.
Efter dette fossende løb gaar elven stille ca. 100 m. med
tilgjængelige bredder, hvorpaa den styrter lodret 12 m. i Kvitingsfos,
ned for gaarden Fosso. Kvitingsfos ligger 400 m. ovenfor den
bekjendte Rjukanfos.
Nedenfor Kvitingfos gaar Maane mod nordost, dybt nede i
en trang rende mellem høie fjeldsider i et fossende løb 250 m.;
faldet paa denne strækning er 7 m. Den danner derpaa:
Kvernhusfossen med et lodret fald paa 29 meter, hvilken fos
ogsaa ligger dybt mellem bratte fjeldsider, men ved fossen er
ved nordre bred plads for en liden kvern, hvoraf fossen har faaet
sit navn. Fra Kvernhusfos strømmer Maane stærkt ca. 100 m.,
hvorefter den har sit største lodrette fald, 105 m., i Rjukanfos.
Rjukan med Kvernhusfos og Kvitingsfos er tidligere beskrevne
og høiden angivet for begge de sidstnævnte til 27 m., tilsammen
54 m. Her er høiden angivet til 12 -)- 7 m. for Kvitingsfos og
29 for Kvernhusfos, tilsammen 48 m. Da Maane den hele vei er
fossende, kan den ene iagttager sammenfatte en større strækning
som Kvitingsfos end en anden iagttager. Den dal eller botn, hvori
fossen styrter, er en kileformet fordybning med nøgne og glatte
sider. Rjukanfos er tidligere pag. 36—38 nærmere beskrevet.
Temperaturen i elven ovenfor Kvitingfos blev en varm
septemberdag maalt og fundet at være 10°.3 C. Et stykke nedenfor
foden af Rjukan var temperaturen 11°.9, — forskjel paa 1°.6.
Denne forholdsvis store opvarmning af vandet i elven kan ikke
have sin væsentligste grund i den mekaniske opvarmning af
vandet i faldet; thi theoretisk skulde denne ikke beløbe sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
