- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
124

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

BRATSBERG AJVIT.

mere end 1° for 428 m., og her haves et fald paa kun 170—180
m. Derimod kan opvarmningen komme deraf, at vandet i Rjukan
piskes til fine støvblærer, som kommer i intens berøring med
luften, saa at endel af lufttemperaturen optages af vandet.

Fra foden af Rjukan fortsætter Maane i vildt løb i en
trang rende.

Elvebredderne er, med undtagelse af et enkelt sted, hvor
man med megen forsigtighed kan komme ned til elven,
util-gjængelige.

Nedenfor Rjukan ligger Maanes leie 550 m. o. h., og elven
er fra høifjeldet kommen ned i Vestfjorddalen.

Vestfjorddalen har en tæt bebyggelse og er ret godt befolket.
Gaardene ligger paa de løse udfyldninger i dalbunden og langs
dalsiderne lige nede ved elven; længere oppe paa dalsiderne ligger
sætrene. Klimatet i dalen er meget drivende, og derfor er dalen
trods den karrige undergrund frugtbar. Skog findes paa begge
sider af dalen.

Fra Rjukanfos gaar Maane fossende dybt i en rende mellem
steile, utilgjængelige bredder; paa en strækning af 1.5 km. har
den et fald af hele 132 m., med nordostlig retning, indtil den
har optaget et tilløb fra nord:

[Vaaraa kommer fra Vaarvatn (0.48 km.2 stort), gaar fossende
mod syd nedover dalsiden og falder ved Vaae i et høit fossefald
ud i Maane. Vaaraa er 6.5 km. lang.]

Efter mødet med Vaaraa bøier Maane i øst, fremdeles et
stykke mellem utilgjængelige fjeldsider, men gaar saa mindre
stærkt strømmende, idet den paa en strækning af 4.5 km. har et
fald paa 128 m. eller gjennemsnitlig 27 m.s fald pr. km.

Ved gaarden Krosso er et tilløb fra nord, Krossaaen, og
nedenfor Krossaaen har Maane fladere og mere tilgjængelige
bredder. Ved gaarden Bøen er Maane kommet ned til en høide
af 280 m. o. h., og herfra, paa en længde af 15 km., til Tinnsjø
har den et jævnt strømmende løb, afbrudt af et stup,
Tvergrot-fossen, 6 m. høi, liggende 9.3 km. fra Tinnsjø. Ovenfor
Tvergrot-fossen har elven 5 km. jævn strøm med et fald af 9 m. pr. km.
og elvebredderne er tilgjængelige. Bredden af elven er vekslende
fra 30—60 m., og udvider sig noget paa flere steder og deler
sig i arme, dannende øer og mindre holmer.

Tvergrotfos ligger i fast fjeld og har temmelig steile bredder.
Nedenfor foden er landet fladt paa begge sider af elven, og Maane
gaar i jævne strømme med et fald paa 5.3 m. pr. km.

I det nederste løb, et par kilometer før den falder i Tinnsjø,
har den mange arme mellem mindre, skogbevoksede øer og holmer.
Elven har her en temmelig stor bredde, paa flere steder et par
hundrede meter, hvorimod bredden ovenfor er 25—50 m., f. eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free