Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
BRATSBERG AJVIT.
leie, istedetfor det tidligere løb i mange grene, hvilke havde været
uheldigt for Sødningen.
Dette leie beholdt elven til 1879, da en flom, der regnes
for en af de største, man kjender i Gjøist, forandrede elveleiet
og gjorde skade. Den udfyldte nedenfor broen fuldstændig den
ældre, venstre arm, og udvidede paa et stykke den høire arm
til hovedløb, indtil den aldeles forlod de ældre leier og brød sig
et nyt løb til høire, hvor der før kun var en ubetydelig sidearm.
Her delte den sig i flere arme og gjennembrød den derværende,
væsentlig præstegaarden tilhørende, flade strækning, som den
udstykkede i mange øer. Nederst i elven til venstre brød denne
sig et nyt leie over eiendommen Sandveien direkte ud i sjøen
og belagde markerne med sten og grus. Dette løb blev
spærret ved en stenfyldt tømmerdam, der kastede elven tilbage i
den nederste del af det gamle leie. Under 1879 aars flom led
især præstegaarden, Ullaren og Hegtveit.
Lige overfor Atraa kirke optager Gjøist fra sydost et ganske
betydeligt tilløb:
[Husevoldelven, ogsaa kaldet Bernaaselven, kommer fra
Bjergbu-tjernet (O.15 km.2 stort), løber først i øst gjennem Husevolddalm,
hvor den modtager et tilløb fra Vræmgtjernene, derhos optager den
Torvebækken, der kommer fra Sandvatn (O.34 km.2 stort) og
gjennemløber Torvevøtn (O.27 km.2 stort).
Nedenfor Torvebækken svinger Husevoldelven i mere nordlig
retning og styrter sig ned mod Gjøist. Husevoldelven er 19.5
km. lang og har et nedslagsdistrikt af 80.65 km2. I Gjøistdalen
er store skoge, ligesom der ogsaa er ret god skog i
Nysæter-dalen og i Husevolddalen, derimod er der ikke videre skog i
Gjerdalen. Nysæterelven er brugt som flødningselv, der-imod
egner ikke Gjerdalselven og Husevoldelven sig for flødning, paa
grund af den ringe vandføring og det fossende løb.]
Maar kommer fra nogle vand paa den østlige del af
Hardangervidden paa grændsen mellem Tinn herred og Nore
herred i Buskerud amt. Vasdraget kaldes Maar fra det gaar
ud af det betydelige fjeldvand Maarvatn, eller som det
hyppigere kaldes øvre eller store Maarvatn. Maarvatn ligger i
Tinn herred, med sin nordende lige paa grændsen mod
Buskerud.
Vandet er 13.5 km. langt fra n.n.v. til s.s.o.^indtil 3.5 km.
bredt og 20.2 km2. Det ligger ca. 1109 m. o. h., og er et ægte
fjeldvand. Bredderne er i regelen jævne og ligger i vidjebæltet.
Fjeldene omkring er i regelen forholdsvis flade, men paa sine
steder stiger de raskt op. Saaledes ligger paa vestsiden
Maars-naasfjeldet, noget nordenfor paa vestsiden Vikbækfjeldet og
Gryte-kilshøgda; paa østsiden er Ufnesfjeldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
