- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
127

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

127

[Maarvatn optager Hætteelven i sin nordligste ende. Denne
elv kommer fra Viduvatn, ca. 8. km vest for Maarvatn.

Viduvatn, 6 km. langt og 4.n km2, stort, har en mængde
holmer og smaaøer; afløbet kaldes Vidubækken og gaar mod
nordvest ind i Nore herred, gjennemløber Kavetjern (0.96 km2),
hvorpaa den svinger i nordøst forbi Laagaarsfjeld og falder ud i
Hættevatn i Buskerud amt. Fra dette vand, som er 5 km. langt
og 2.36 km2 stort, gaar vasdraget mod øst paa grændsen mellem
Nore og Tinn herreder, ud i den nordligste del af Maarvatn.

Derhos optager Maarvatn flere mindre tilløb:

I den nordlige ende optages saaledes: Skjorteelven (8 km. lang).

Paa vestsiden optages:

Grytbækken fra Gunvoldtjernet og Vikbækken fra Viktjernet.
Paa østsiden optages Sypreelven, 6 km. lang, fra Sørtjernet og
Heller-bæklcen, 5 km. lang, fra Hellervatn.]

Fra Maarvatns sydligste ende gaar Maar i sydlig retning.
Ved udløbet er elven stærkt strømmende, har en bredde fra
15—25 m. og ligger i granit med godt damfæste.

Ved en 180 m. lang og paa det høieste 7 m. høi dam vil
man kunne opnaa en 6 m.s reguleringshøide, og faa 120 mil. m3
vand magazineret. En mindre forsænkning maatte, i tilfælde af
at man vilde regulere vandet, stænges med en 30 m. lang og ca.
2 m. høi vold. Bebyggelsen rundt Maarvatn er kun nogle faa
sætre.

Fra udløbet gaar Maar i strid strøm i s.s.ø. ca. 1 km., til
den falder ud i den 45 m. lavere liggende Kalhøvdsjø.

Kalhøvdsjøen, 8 km. lang og indtil 1.5 km. bred, er 3.80
km2 stor, men den egentlige Kalhøvdsjø er ved smale sund
forenet med to andre vand, Kilsfjorden (2 km2 stor) og
Gjeitebu-vatn (8.5 km2 stort), hvilke vand ligger i høide med Kalhøvdsjøen,
saaledes at vasdraget her har et bækken, med samlet overflade
14.3 km2. Disse tre vand benævnes med ét enkelt navn Nedre
Maarvatn. Fra den egentlige Kalhøvdsjøs sydvestlige side gaar
ovennævnte smale sund til de to nævnte vand.

Gjeitebuvatn har en længde af 9 km. og en bredde af 2—2.5 km.,
med uregelmæssig form.

[Gjeitebuvatn optager flere tilløb, saaledes Haala, der
kommer fra Kallungsjøen, en 8 km. lang og 5.4, kmä stor sjø,
paa vidden nær grændsen til Buskerud amt, paa grændsen
mellem Tinn og Rauland.

Ved udløbets ende kunde en 4 ä 5 m. høi reguleringsdam
uden større vanskeligheder anbringes.

Fra Kallungsjøen gaar vasdraget fremdeles paa
herredsgrænd-sen mellem Tinn og Rauland, først under navn af Slettedalselven
sydøstlig gjennem en trang og steil fjelddal, gjennemstrømmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free