Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
BRATSBERG AJVIT.
det 5 km. lange og 2.09 km2 store Vraavatn, hvorpaa det gaar
ret i øst under navn af Haala og optager fra syd et tilløb:
Græselven, der kommer Gryteskartjern og flyder mod nordvest, idet
den gjennemløber østre Saurtjern (O.40 km2 stort).
Græselven danner paa en stor del af sit løb grændse mellem
Tinn og Rauland.
Efter at have optaget Græselven bøier Haala noget
nordligere og falder ud i Viervatn, et ca. 4 km. langt og I.42 km2
stort vand, der gjennem en 200 m. lang elv har afløb til det
3.3 m. lavere liggende Gjeitebuvatn. Haalas samlede længde er
31.5 km.
I en bugt paa nordsiden af Gjeitebuvatn optages et tilløb fra
nord, Sprokelven fra Sleteidvøtn (vestre Sleteidvatn 0.48 km2 stort,
østre: O.71 km2 stort). Vasdraget løber i sydøstlig retning, danner
den 6 km. lange og 2.74 km2 store Bekssjø, og herfra gaar
Sproke-elven i sydøst igjennem en temmelig aaben fjelddal ud i
Gjeitebuvatn. Dette vasdrag har en samlet længde af 17.5 km.
Foruden disse tilløb optager Gjeitebuvatn flere mindre bække,
som Sandbækken.]
Sundet, der forbinder Kalhøvdsjøen med Kilsfjorden, ligger
paa samme side af sjøen som forbindelsen med Gjeitebuvatn, ca.
2 km. fra sjøens sydende.
Kilsfjorden har ifra nord til syd en længde af 3.5 km. og
en bredde optil 1 km.; den er 2 km2 stor. Den sydligste bund
af Kilsfjorden er ved et ganske smalt eid, Graveld, adskilt fra
Gjøistdalsvatn. Laveste punkt af vandskillet ligger her ikke
høiere end 4 m. over lav sommervandstand i Kilsfjorden. Eidet
er ikke synderlig bredt.
Disse tre i samme niveau værende indsjøer ligger i
vidje-bæltet i en høide af ca. 1060 m. o. h.
Kalhøvdsjøen har sit afløb i den sydøstligste ende.
Foruden Kalhøvdsjøen, Gjeitebuvatn og Kilsfjorden med
tilsammen 14.3 km.2 overflade, vil man ved at hæve vandspeilet
10 m. faa en magazineringsflade i det 3.3 m. høiere end
Gjeitebuvatn liggende 1.5 km.2 store Viervatn, saaledes at man ved denne
magazineringshøide vilde opnaa at faa opmagazineret ca. 155
millioner m.s vand.
Fra Kalhøvdsjøen løber Maar stærkt strømmende i o.s.o.
Ca. 1 km. fra udløbet af sjøen optages fra nord Kalhøvdbækken,
der fra flere mindre tjern, Kalhøvdtjernene, styrter sig raskt
nedover dalsiden.
3 km. nedenfor bøier elven mod o.n.o.; den er fremdeles
stærkt strømmende mellem høie bredder. Dalen smalner betydelig
ind og bliver temmelig trang. 5 km. fra udløbet danner elven
en flere hundrede fod høi fos, Staupfos, og gaar derfra fremdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
