- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
137

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

137

Hovedtilløbet, Tokke, skal senere særskilt omtales.

[Bandaksvatn optager foruden hovedvasdraget en elv,
Laardals-elven, nordenfra ved Laar dals kirke. Den strømmer i en meget stor
bue, saa dens længde er over 20 km. Vasdraget gaar fra nogle
smaa tjern nord for Raubergnaten 7 km. i nordvest, optager et
tilløb fra syd fra Langevatn (0.68 km.2 stort), falder ud i
Nosse-vatn (0.34 km.2 stort), gaar med svag strøm til det ca. 2 m. lavere
liggende Aamlivatn (O.ss km.2 stort), derfra til det nogle meter
lavere liggende Langevatn (0.23 km.2 stort); herfra løber vasdraget
i syd, optager fra vest Stødledalsbækken (6 km. lang) og svinger
mod vest, saa mod syd og styrter sig de 3 sidste km. før den
naar Bandaksvatn i et næsten sammenhængende fossende løb ned
gjennem en bråt, trang dal.

Fra Langevatn, 530 m. o. li., har elven et samlet fald af
460 m. Det i den nederste del af elven stærkest koncentrerede
fald er delvis udnyttet, idet der 1 km. ovenfor elvens udløb findes
et uldspinderi, som benytter ca. 30 hestekræfter. Der er bygget
stendam for udløbet af Langevatn og Nossevatn, der hæver
hvert af vandene ca. 1.5 m. Foruden dette anlæg findes flere
mindre sagbrug og kværne. Til tømmerflødning er vasdraget
nu ikke benyttet. Tømmeret fra nedslagsdistriktet bliver kjørt
til Bandaksvatn.

Foruden de nævnte vasdrag falder i Bandaksvatn kun nogle
mindre bække, saaledes en 7 km. lang bæk, som kommer paa
vestskraaningen af Eirfjeld i Eidsborg anneks til Laardal, og som
gaar sydover ud i vestenden af Bandaksvatn. Bækken styrter
sig i bratte fosse nedover den steile dalside. Den driver et
mindre sagbrug.]

Ved østenden af Bandaksvatn begynder de saakaldte Strømme,
der forener Bandaksvatn med Kviteseidvatn, og som fra Skarperud
til Spjotsod har en længde af 5 km. med steile fjeldsider paa den
nordre side og fladere med bugter indskaarne bredder paa den
søndre side. I den øverste del af disse Strømme ved Skarperud
er leiet grundt og opfyldt med større og mindre for farten farlige
stene, men forøvrigt har de tilstrækkelig bredde og dybde med
ringe strømhurtighed. Ved Spjotsod ligeoverfor Kviteseid kirke
og præstegaard er der færgested for hovedveien fra Nissedal. Om
vinteren udlægges her en flydebro.

Kviteseidvatn i Kviteseid har fra Spjotsod til Hollænderodden
en længde af 8.8 km. Langs bredderne fører der ingen vei,
og der Andes kun enkelte beboede steder.

Dets areal er (regnet til Strømstul) 13.6 km.2. Dybden i
Kviteseidvatn er 211 m. udfor Brakandalsnuten.

Fra Kviteseidvatn gaar mod nordvest en sidefjord, Sundkilen,
som tidligere skal have været et høiere liggende vand, der har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free