Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
BRATSBERG AJVIT.
\
uddybet sit afløb til Kviteseidvatn, saa det nu er i niveau med
samme.
Sundkilen staar i forbindelse med Kviteseidvatn ved et smalt
bugtet sund, hvorover der i 1840 blev opført en bro i hovedveien
fra Nissedal. Store gaarde i Kviteseid ligger ved Sundkilen,
hvorfor dampskibene gaar derud undtagen i hurtigruten. Længden
af Sundkilen er 4 km.
(Kviteseidvatn optager Dalselven eller Dalsaaen; under navn af
Ofteelven kommer den ind i Laardal fra Raulands grændse og gaar
sydover gjennem Hofdevatn ud i Oftevatn, som den forlader med
østlig retning under navn af Dalselven eller Dalsaaen; ved
Orme-brekke bøier denne atter sydover og gaar ved pladsen Bratterud
ind i Kviteseid.
Foran Oftevatnet er en slippedam.
Østenfra modtager den:
et fra egnen ved Seljords grændse kommende bækkedrag, som i en
mod nord vendende bue gaar først østover og saa sydover ud i
Lysdalsvatn, af hvis nordvestre ende det løber nordover og kort
efter ud i Hofdevatn.
Dalsaa fortsætter i Kviteseid fra pladsen Bratterud gjennem
Dalene, danner Jusureidfossen og falder ud i Sundkilen i
Kviteseidvatn ved Kviteseid præstegaard, Moen. Elven er stærkt
materialførende; den bringer med sig større og mindre rullestene,
som lægges op i dens nederste del, hvor der dannes øer, som
kaster strømmen hid og did mod bredderne og tvinger elven ind
i nye løb. Elvebredden er forbygget, men forbygningen rives
bort under flommene, som i 1870 og 1879. Elven har gjort
megen skade paa præstegaardens grund. Denne aa er ubetydelig,
men af vigtighed for tømmerflødningen. Den optager østfra:
Morgedalsaaen, som kommer fra nogle myrer og smaavande i
Morgedalsheien, gjennemstrømmer Selsvatn og danner ved gaarden
Haatveit Hestefossen, der har et steilt og stort fald. Øverst i
Sundbygden forener den sig med Dalsaaen. I begge disse aaer
er der flødningsdamme, f. eks. ved gaarden Hemmingstveit i
Morgedal; indenfor disse damme samles tømmeret og slippes ud
ved forefaldende flom.
I Sundkilen sorteres det og føres i flaadevis til Skien.
Tømmerflødningen besørges af en fællesflødningsforening; det
aarlige kvantum tømmer, som flødes, har været omkring 1500
tylvter. Foruden den førnævnte fos findes i elven to andre
fosse, nemlig Landsværkrjukan med et samlet fald af 9.4 m. og
Rjukanfos med 25 m. samlet fald, der begge er til hinder for
flødningen.
I Landsværkrjukan var anbragt en skjærm. I 1882 foretoges
yderligere sprængningsarbeider, navnlig bortsprængtes en fjeld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
