- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
146

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

BRATSBERG AJVIT.

kirke ligger de største og fleste gaarde, og her kan ogsaa drives
noget agerbrug.

Der er loddet i et profil tvers over sjøen fra det sted, Kaalos,
hvor denne har et af sine udløb, til Rauland kirke. Dybden gaar fra
søndre bred jævnt og langsomt ned til et dyb af 98 m. omtrent
midt paa sjøen, hvorefter dybden aftager jævnt og langsomt op
til nordre bred. Der er ogsaa oploddet et længdeprofil efter
sjøens midtlinje. Fra sjøens sydøstligste ende er et jævnt
tiltagende dyb til den bredeste del af sjøen, hvor maksimumsdybet
er 98 m.

Længere mod nordvest aftager først dybden til 38 m.s dyb,
men derpaa tiltager den meget raskt til 137 m. der, hvor sjøen
faar sin mindste bredde af 1 km. Dette dyb beholder den et
stykke længere mod nord, men ligeoverfor pladsen Bratsberg er
den endnu dybere — 167 m. — og tiltager videre i dybde
længere mod nord, og lige udenfor gaarden Vaa fandtes ikke bund
med anvendt 220 m. lang lodline. Totakvatn er følgelig dybest
i den nordvestlige del.

Den nordvestlige del af vandet islægger sig i regelen ved
juletider; den sydøstlige, bredeste del pleier at være islagt nogen
tid før. Isløsningen pleier at foregaa i de sidste dage af mai.

Foruden Saanga optager Totakvatn flere elve.

[Fra syd:

Gravdalsaa (7..i km. 1.) kommer fra Vinje ind i Rauland
gjennem Gravdalen i et vildt løb nedover bratte fjeldsider til
Totakvatn.

Fra nord kommer i Rauland Bitu, som fra Falkenuten
gaar i syd under navn af Graasteinbækken gjennem
Hal-bjørkvamtjernet, svinger saa mod ø.s.ø. gjennem en flad
sæterdal ud i Bitdalsvatn. Dette vand er 6.5 km. langt og har
en overflade af 2.96 km2, og ligger ca. 966 m. o. b. Rundt
vandet findes endel forkrøblet birkeskog, og der er endel sætre
omkring samme.

Bitdalsvatn har afløb i den østlige ende. I oset er intet
passende damsted, da bredderne er låve, men et stykke længer
op blir vandet vistnok saa smalt, at et damanlæg her er
muligt, men damstedet er ikke særdeles heldigt, da her kun er
fast fjeld paa den ene bred og ikke i bunden, og dammen vilde
blive lang.

Fra udløbet af Bitdalsvatn gaar Bitu i øst 4 km., bøier
saa mod syd 9 km. indtil den falder ud i Totakvatn.

Paa disse 13 km. har Bitu et samlet fald af ca. 281 m.
eller gjennemsnitlig 21.7 m. pr. km. Dalen, hvorigjennem elven
gaar, er fra Bitdalsvatn en flad, vid og god sæterdal; i den øverste
del af dalen er overalt flade, vakre bredder med et jævnt strøm-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free