Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
147
mende løb. Nedenfor Sjotarsæter faar elven et stridere løb
mellem steilere bredder; ca. 1 km. nedenfor Sjotar kommer den ind
i naaleskogen og faar paa et par km. et stærkt fossende løb
med flere steile fald.
Af disse er Fossemarksfossen og Bitumarksfossen de største.
Paa de sidste par km., forinden den naar Totakvatn, flyder elven
med rolig strøm mellem flade bredder, og paa denne strækning
har været flødet i elven.
Umiddelbart før udløbet har den en ikke ubetydelig bredde,
men er grund med grusører, aur og sten.
Bitu kan om sommeren i regelen vades overalt, men i
flomtiden og efter vedvarende regnskyl om sommeren vokser
den hastig og fører da meget vand.
Foruden Bitu falder der fra nord kun nogle mindre
bække i Totakvatn, saaledes Oveaaen, en 5 km. lang bæk, som
fra Langetjernet falder ud i vandets nordvestlige ende.
Vaaelven, en 7 km. lang bæk fra Langevatn, falder ud ved
gaarden Vaa i vandets nordvestlige del.
Kvikbækken styrter sig mod syd nedover den bratte fjeldside
og falder ud omtrent midt paa vandet.
Numdølselven, en ubetydelig bæk, falder ud lige ved
Rauland kirke.
Fra øst optages en 1 km. lang, noget strømmende elv fra
det 9 km. lange og 5 km2 store Lognvikvatn i Rauland. Dette
vand optager flere tilløb, hvoraf det betydeligste er:
Lielven (14 km. 1.), som kommer fra Homvatn, 0.45 km.2 stort;
vasdraget gaar mod syd og optager fra øst en bæk, Farhøvdbækken,
der kommer fra TJvatn (O.71 km2 stort). Ud i Lognvikvatn falder
og en bæk fra Kjaakmeisvatn (0.5» km2 stort).
Lognvikvatn har et nedslagsdistrikt af 95 km2. Ved
udløbet er ikke noget godt damsted, da fast fjeld kun stikker frem
paa høire bred, medens venstre bred bestaar af aur og grus.
Bunden i elven er ved udløbet temmelig storstenet. En større
opdæmning af vandet vilde foraarsage adskillig skade, da vandets
bredder som oftest er flade.]
Ved Totakvatn er observeret vandstand siden 1884. Den
største forskjel mellem høieste og laveste niveau i sjøen er 2.4 m.
(1888, 1895).
Den mindste observerede niveauforskjel (1893) er I.7 m.;
den gjennemsnitlige aarlige niveauforskjel i disse 12 aar er
2.12 m.
Totakvatn har to afløb, begge fra sjøens sydøstlige del i
Vinje; de ligger i en afstand af 2 km. Det vestre, som
almindeligt benævnes Kaaloset, ligger i grus og store stene, men 160 m.
nedenfor sjøen er der fast fjeld paa begge sider af udløbet. Lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
