Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG
167
Findøla optager søndenfra Skardaa, der fra Hovatn nær
grændsen mod Valle løber nordover gjennem Ramsvatn og ud i Bjørevatn.
Foruden Findøla faar Bondøla ogsaa tilløb af:
Gauselvm, der løber ret nordover ud i Bondøla straks
østenfor dens forening med Findøla.
Østenfra modtager Fyreselvens vasdrag tilløb af:
Husélven, der kommer fra det temmelig betydelige
RoUeivstad-vatn (2.8 km2 stort) og gaar vestover ud i Dalelv mellem
Gryte-og Gjeitestad.]
Fyresvatn, 273 m. o. h., ligger helt i Fyresdal herred, er
57.e km2 stort, 26 km. langt og 3.5 km. bredt. Den største
bekjendte forskjel i vandstanden er 1.5 m.
Fyresvatn strækker sig fra nordvest mod sydøst, fordetmeste
med steile bredder, fornemmelig paa vestsiden, hvor fjeldet paa de
fleste steder naar helt ned i vandet; ogsaa den østre elvebred
er paa de fleste steder steil, men den nordre del omkring og
nordenfor hovedkirken er fladere, med jævnt heldende bakker.
Paa Fyresvatn er der dampskibsfart.
[Fyresvatn optager Fardøla, som dannes af en hel del
sniaa-bække i egnen mellem Borgefjeld og Rakkefjeld; den løber i
sydøstlig retning gjennem Ruivatn og bøier søndenom Homsheia
østover, hvorpaa den ved Fardalsgaardene gaar ud i Fyresvatn.
Udenfor flomtiden er den vadbar ved pladsen Kleivene.
Sitjeaa kommer fra egnen syd- og østom Bjaarnut og løber
i sydvestlig retning ud i Fyresvatn ved hovedkirken.
Saavel denne som Momrakbækken, der med sydvestligt løb
falder ud i Fyresvatn sydom Momrak, gaar ned gjennem skar,
som er helt gjennemgaaende østover til det Napervatn
gjennem-strømmende vasdrag.
Sitjeaaen, der gaar gjennem Fyresdal præstegaard, har oftere
anrettet skade paa denne.
I aarene 1836—46 har staten bidraget kr. 2 246.oo til
regulering af vasdraget. Den 28de juli 1855 anrettede en stor flom
skade paa de udførte anlæg, oversvømmede præstegaardens
lavtliggende jorder, der tildels blev begravne under et lag af grus
og sten. Elven havde forladt sit gamle løb og dannet nye, som
truede gaardens bedste jorder.
I 1855—58 blev af staten atter udført arbeider, men 7de juli
1858 kom atter en voldsom flom, som ødelagde endel af anlæggene.
Arbeidet blev færdigt 13de juli 1860, men 17de og 18de
samme maaned kom atter en ualmindelig høi flom, større end
den i 1855, som gjorde skade paa de udførte arbeider.
Nyere arbeider har senere været foretaget, sidst i 1880.]
Fyresvatns søndre ende staar ved et smalt sund,
Kjædinys-sund, i forbindelse med Baadtjernet, af hvilket Fyreselven gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
