Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
BRATSBERG AJVIT.
ild i to arme; den betydeligste, der ogsaa fører navn af Glumselv,
danner Glummen og gaar østlig ud i Drangsvatn (Draug), 268 m. o. h.,
3.8 km.2 stort, 4 km. langt; den anden, Ruselven, gaar sydlig ud
i Flatelandsvatn, og dette har igjen afløb til Dr ang; fra dette gaar
derpaa elven sydover, atter i to afløb, Skiftingsaaen og Kvisien, af
hvilke dog det første nu holdes stængt; Skiftingsaaen, eller som
vasdraget nu almindelig kaldes Fyreselven, gaar paa grændsen
mod Fyresdal og Nissedal og forlader med østlig retning
Fyresdal herred i dettes sydligste punkt.
Nedenfor Drang danner elven en række fossefald, af disse
ligger paa grændsen af Fyresdal den 24 m. høie, langstrakte
Dynjanfos, Reinefossen med ialt 17 m. høide og Øifjeldfos,
Kjelder-fos (10 m.) Berglifos (10 m.)
Fyreselven danner fra det paa grændsen mellem Fyresdal og
Nissedals liggende Drang under sit løb sydover grændsen
mellem nævnte herreder, gaar derpaa østover, er paa et kort
stykke grændse mod Aamli og falder i Nidelven nedenfor
gaarden Haugsjaasundet i Nissedal herred.
[Fyreselven optager nedenfor udløbet af Fyresvatn
Kilands-elven, som har sine kilder i egnen nordøst om Aabukfjeld nær
Nissedal grændse, gaar sydover i Fyresdal herred østenom nævnte
fjeld og Kyrefjeld, gjennem Holmevatn, Mevatn og en række
ubetydelige tjern, derpaa vestover søndenom Kyrefjeld ud i Drangs.
nordøstre ende. Bredden er 2—4 m.]
Slemdalselven kommer ind i herredet fra Myklevatn i
Sand-svær herred under navn af Slemdalselven først med sydlig og
siden med sydøstlig retning, indtil den paa grændsen mellem
Hedrum herred og Slemdal herred falder i Farrisvatn.
Dens nederste del kaldes Moholtelven.
Elven har i sin øvre del en bredde af omkring 10 ä 15 m.
og kan allerede ved sin indtrædelse i herredet ikke vades
undtagen i usædvanlig tørre sommere.
Den danner under sit løb flere vande, nemlig Sporevatn,
Vanebuvatn, Opdalsvatn, Gorningen og Laks sjøen.
Strømhastigheden er ovenfor Opdalsvatn i regelen betydelig;
saaledes har elven mellem Vanebuvatn og Opdalsvatn paa en
længde af 4 km. et fald af 136 m. Længere nede løber den
roligere, dog danner den ogsaa her oftere fossefald. Elven kan
her ikke vades; broer er der ved gaarden Søland, præstegaarden
og Øvrebø, samt ved den nordre og søndre ende af Gorningen og
ved Daapan.
Elven er fiskerig og flødbar.
I femaaret 1876—1880 flødedes i Slemdalselvens vasdrag
39 100 tylvter tømmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
