Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
183
Wille skriver:
< Tilforn var den første May en fastsat Tid at begynde at
pløie, nu derimod naar Sneen er af og Tælen (Klakken) er borte.
Til Fields, hvor man de fleste Aar har ingen Tæle, da Sneen
bedækker Jorden, førend den kan fryse, kaster man i Martii
Maaned Muld paa Ageren, og, naar Sneen da er fortæret, pløies og
saaes, om den end laae 3 Alne høi over Ager-Renen.»
Vaaraannen begynder ikke noget sted før i mai; nogle steder
først i juni.
I regelen er bygderne i Telemarken ikke udsat for frost paa
kornet, naar undtages endel høitliggende gaarde i fjeldbygderne,
saaledes Møsstranden i Rauland, den østlige del af Vinje herred,
den øvre del af Østbygden i Tessungdalen i Tinn og et par af
de øvre gaarde i andre dalfører i Tinn.
Udsat for frost er ogsaa nogle faa høitliggende gaarde i Mo,
i Høidalsmo i Laardal, enkelte dele af Tuddals sogn i Hjartdal,
en del af Jondalen i Gransherred, strøget midt efter dalen i
Fyresdal.
Om Seljord siger Wille:
«Aldrig fryser Kornet i Hoved-Sognet, naar det som oftest
indtræffer i det øverste Annex.»
Af brugene er efter hovedskylddelingskommissionen følgende
procenter frostlændte eller udsatte for frost:
Bamle..........19 %
Nedre Telemarken......5 »
Øvre Telemarken......21 »
I amtet.........16 »
Klimatiske ulemper for jordbruget kan indtræffe:
Den spirende sæd fortrykkes, især paa kolde lerjorder, om
vaaren og forsommeren hyppig af barske nordlige vinde; tør
varme og mangel paa regn i to sommermaaneder er undertiden
aarsag til misvækst, navnlig paa Øvre Telemarkens sandige
jorder ; sæden skinner væk og fortørker, og der blir ringe udbytte
saavel i straa som i kjerne. Regnfuldt veir i høsttiden kan
vanskeliggjøre indbergningen, saa afgrøden af ager, og end mere
af engen kommer mindre godt i hus; paa enkelte steder kan i
stærk regn elve og indsjøer svømme over, saa en del hø gaar
tabt. Jernnætterne anretter hyppigst ødelæggelse i fjeldegnene,
især paa potetagrene; i Nedre Telemarken er det sjelden, at
po-tetgræsset fryser; det sker neppe 1 af 6 aar. Høstfrost pleier
kun at gjøre skade paa sæden paa de høiest liggende fjeldgaarde.
Den i Øvre Telemarken tidlig faldende sne lægger hindring iveien
for dyrkning af vintersæd; thi vintersæden raadner gjerne bort,
naar jorden bliver snedækket, før den er frossen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
