Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
BRATSBERG AJVIT.
Vinteren er lang, og den tid, der levnes til at bearbeide
jorden, er kort.
I fjelddalene kan temperaturen om sommeren stige høit og
kornet modnes hurtig.
Wille beretter fra Seljord, at i sommeren 1783 «modnedes
Kornet paa 76 Dage, nemlig fra den 13de Mai, da det blev saaet
til den 28de Julii, da det modent blev afskaaret. Uden et
saadan Drive-Huns vilde dette blive umuligt, da Sommeren her er
saa kort, og Heden begynder saa sent.»
Om gaarden Triset i Laardal beretter Løvenskiold:
«I Houchelje-Fieldet i Vinie Sogn i Laurdal ligger en Gaard
Trisæt kaldet, hvor et Aar skal være saaet tre Gange og avlet
tvende Gange Korn.» Denne beretning er neppe rigtig.
Jordbruget gaar fremover. Bedre redskaber og maskiner er
blevne almindeligere, og anvendelsen af kunstige gjødningsstoffe
er tiltaget noget. Imidlertid staar dog jordbruget endnu adskillig
tilbage, særlig i de øvre distrikter.
Agrene i fjelddistrikterne er jordstykker, som er saavidt
rensede for sten, at dyrkning kan foregaa, og som ved mange aars
hævd efterhaanden er blevne frugtbare. At oprydde ny jord er
kostbart og besværligt, fordi der som oftest maa bortskaffes en
stor masse sten; jorden er i almindelighed skarp og fattig paa
muld, Scicl ät den fra begyndelsen kræver megen gjødning. Som
følge heraf har agerlandet kun ringe udstrækning; den samme
ager blir stadig benyttet, og der finder intet andet vekselbrug
sted, end at der skiftes med byg og poteter. Høet maa samles
dels paa englandet i hjemmarken, dels i vidtløftige udslaatter,
og avles kun for en meget ringe del paa mark, der nogensinde
har været under plog. Der er gamle stenede naturlige enge og
udslaatter, hvor man ofte, naar man slaar, staar paa knæerne og
bruger stutorven, samt agre, der har gjort tjeneste som saadanne
uafbrudt i kanske flere hundrede aar. Sæden har vistnok vekslet,
men ofte uden særlig omtanke, og gjødning maa aarlig paaføres
i masse, for at de udpinte agre skal yde rimelig afgrøde.
Anderledes er forholdet i de dele af amtet, i hvilke den mark, som
holdes under plog, har en større udstrækning. I disse distrikter
finder vel overalt et slags sædskifte sted, skjønt meget forskjelligt
efter bygdens skik og forhold. Sædskiftet er i almindelighed
anlagt efter en bestemt plan for et regelmæssigt omløb, men det
forandres ofte, eftersom det synes eieren beleiligt.
Før 1750 stod agerbruget i Telemarken forholdsvis høit.
Allerede i tiden efter den store nordiske krig havde befolkningen
en hertillands temmelig sjelden indsigt i agerbrug, og denne gjorde
i aarhundredets løb betydelige fremskridt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
