Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
197
1891 ... 36 hl.
1892 . . . 2 500 -
1893 ... 400 -
1894 ... 900 -
1895 ... 98 -
1896 ... 198 -
1897 ... 412 -
I Øvre Telemarken er havedyrkningen i det hele kun
ubetydelig; noget frugtavl er der paa sine steder, saaledes er der
nogle gaarde i Kviteseid, hvor der avles æbler, plommer og endel
pærer; lidt frugtavl er der ogsaa i Sauland, Laardal, Mo og
Seljord.
Dyrkningen af bærbuske, stikkelsbær, ribs og solbær, er
almindelig.
Ogsaa for at ophjælpe frugtavlen har man været virksom i
de senere aar. Bratsberg amts landhusholdningsselskab og de
lokale landboforeninger har saaledes indkjøbt og fordelt frugttræer,
ligesom reisende gartnere er sendt om for at veilede.
Det største anlæg af frugttræer er paa gaarden Borgestad i
Gjerpen, hvor der i aarene 1889—1896 er plantet paa 76 maal
1 500 frugttræer, dels fra Aas landbrugsskole, dels fra Korsør
planteskole, fornemmelig æbletræer. Paa Søndre Brekke i Gjerpen
er der plantet 200 træer, æbler og lidt plommer og pærer;
halvparten af disse er dvergtræer. Større haver for frugttræer er der
paa gaarden Ørvik ved Kragerø, 400 træer, æbler, pærer og
plommer. Gaarden Pollen ved Løveid i Solum har en have med
enestaaende gravenstenere. Paa gaarden Solbakken i Solum er
der plantet 2—300 træer.
Gaardene omkring Langesundsfjorden har i det hele en
jordbund og et klima, der gjør dem skikket for havedyrkning —
især for frugtavl. Paa adskillige steder er der mindre frugthaver,
der giver eierne noget udbytte. Det er, som nævnt, især
morelog kirsebærtræer, som trives godt.
Paa endel steder i Skaatø avles ikke saa lidet frugt; de
vigtigste sorter er gravenstener (tildels udmærket gode), kirsebær,
pærer og plommer. Ribs, stikkelsbær og solbær dyrkes ogsaa der
meget; hvert aar udplantes nye træer og busker. Tildels gode
kjøkkenhaver er der i Skaatø paa de fleste større jordbrug;
rodfrugter avles til salg.
Klimatet i den sydlige del af amtet er saa mildt, at der
paa bekvemme og lunt liggende steder som ved Brevik,
Langesund og Kragerø kan vokse og modnes valnødder, ferskener,
aprikoser. Valnødtræerne naar anseelige dimensioner. Paa
kalkklipperne ved Brevik er hvide druer blevne modne, naar september
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
