Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
BRATSBERG AJVIT.
maaned er varm, og morbærtræet kan vokse her, saa man endog
har fodret nogle silkeorme. Den ægte kastanje blir dog ikke
moden.
En større planteskole er i 1896 sat igang paa gaarden Aakre
i Gjerpen. Den er paa 43 maal jord, og den vil, naar den
kommer i fuld drift, kunne levere 12 000 træer aarlig.
Om frugtavlen i forrige aarhundrede beretter Wille i 1786:
«Det er 30 Aar siden her kom Frugt-Træer paa Præstegaarden. For
20 Aar siden begyndte man med største Bekostning at anlegge de
tre her værende Haver, og forskrive Træer fra Sønderborg.
Adskillige Uheld, som en Gartner kunde have vidst at undgaae,
har ødelagt mange af disse Træer, og Vondens Tænder endnu
flere. Da ingen af Bønderne havde Lyst til Træer eller vidste
nogen Maade at faa dem, blev alt uforsøgt, indtil nogle lærte at
pode sød Frugt i de her voxende Vild-Æbler. Det er derfor 17
Aar siden, at Opsidderen paa Gaarden Nattedal tillagde sig tre
Træer, som de allerførste i Sognet, da hans Søn havde lært at
pode. At denne Haandtering siden ikke synderlig har udbredt
sig, kommer deraf, at man ikke forstaaer det allerringeste ved
Plantning, Beskiæring eller andet, og er Rips, Kirsebær, Æble- og
nogle faa Blommetræer, de eneste man veed af; derimod er ikke
et eneste Træ eller Urtehave at tinde i det øverste Annex. Ellers
have adskillige i de andre to Kirkesogne indseet den Nytte og
Besparelse, som Urtehaver give i en Huusholdning, og derfor
anlagt smaae Haver til Grønkaal, Kaalrabi, Roer, Gulerødder og
Thimian, som ere de eneste Sorter de have faaet Smag paa.»
Om havedyrkningen i Gjerpen i forrige aarhundrede ytrer
Løvenskiold: «Her opelskes nu Humle, Urter- og Frugt-Haver meere
end forhen.»
Om havedyrkning i Bamle ytrer han: «Have-dyrkning blandt
den gemene Mand er meget forsømt til en betydelig almindelig
Skade, og hvor der hos disse findes Frugt-Træer ere de fra de
ældgamle Tider, derimod er dens Drift hos dem oven for
Bonde-Standen en tiltagende Bestræbelse. Her falder hos de flittige
baade alle Slags Kiøkken-Sager i Overflødighed og Træe-Frugter;
her voxer endog Meloner og Færskener, her haves og smukke
Buegange.»
Videre oplyser Løvenskiold fra Bamle fogderi: <I nogle Haver
findes ret udmærkede Træer af de beste og rareste Slags. Endog
i øvre Tellemarken findes de skiønneste Engelske Pippings-Træer
dog paa faae Steder. Hør- og Harnpe-Avlingen er paa mange
Stæder yppig. Alleer af vilde Træer anlægges alt meere og meere;
Senep, Peberod, Cameel-Blom, Braate-Næper eller Roer saaes, sættes
og avles, det sidste Slags mest i Solum og Mælum Sogne, hvorfra
store Mængder ved Bønder hentes vestenfra. Her nedlægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
