Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
201
gaardene. Ager og eng ligger i en strækning i de smaa dales
bund. Skogen, hovedsagelig furu- og granskog, er havnegangen
for kreaturerne om sommeren. Gaardene har saaledes sine
agre, eng, havnegang og skog i nærheden, hvorfor bruget kan
drives med en mindre arbeidsstyrke. Havnegangene er magre,
thi under den tætte naaleskog vokser daarligt græs; men
kreaturstellet kan forblive under tilsyn fra gaarden hele aaret igjennem.
Kjørene blir om middagen og natten drevne hjem til gaardene
eller til sommerfjøse i nærheden, og megen gjødning kan
saaledes om sommeren samles for den dyrkede jord. Høet, som
engene giver, er af en ret god beskaffenhed, ialfald meget bedre
end det myrhø, kjørene i fjeldbygderne ofte faar til
vinterfoder.
I Nedre Telemarken ligger mange gaarde sammen i større
dalstrækninger; hver gaard har ogsaa her ager og eng samlet;
men skog og havnegang er sædvanlig længer borte, og mange
gaarde har ikke havnegang for hele sommeren, men kun for en
3 ugers tid af forsommeren; ved St. Hansdag sendes kvæget da
til beiterne paa Øvre Telemarkens fjeldvidder.
Gaardene har i Nedre Telemarken større strækninger af
dyrkbar jord end i Øvre Telemarken. Agerbruget er her mere
hovedsag; hesteholdet blir her betydeligt større i forhold til
kvægholdet, hvilket ogsaa har sin grund deri, at jorden her mange
steder er leret. Medens man i Øvre Telemarken mod 1 hest
holder 8 å 9 kjør og 17—18 stkr. smaafæ, holder man i Nedre
Telemarken imod 1 hest blot 5—6 kjør og 3—4 stkr. smaafæ.
I Øvre Telemarken ligger vel ogsaa gaardene for en stor
del i dalførerne ligesom i Nedre Telemarken; men det er oftest
blot agrene, de har i nærheden, engene kun for en ringe del;
thi den største del af vinterfodret hentes fra bortliggende slaatter
i fjeldene, og havnegangen er ligeledes oftest fjernt fra gaarden;
noget af havnegangen, hjemmehavnen eller saameget som kvæget
behøver til beite 3 ugers tid af forsommeren og høsten, ligger
ofte i nogle kilometers afstand fra gaardene; men de vidtstrakte
fjeldbeiter ligger længere borte. Da dalene her er mindre brede,
blir det dyrkbare jordsmon mindre, og fædriften er derfor her
vigtigere i forhold til agerbruget end i Nedre Telemarken.
I en stor del af amtet foregaar slaatten ikke alene paa
mark, som har været dyrket og benyttet til ager, men ogsaa paa
dele af eiendommen, som ikke har været opbrudt med plog
eller fuldstændig ryddede; slaattemarken her afbrydes ofte ved
mellemliggende fjeld- og skogpartier, og slaatten foregaar ikke
hvert aar i samme omfang, men retter sig efter aarets græsvækst
og den arbeidskraft, som kan benyttes hertil.
Engene tilsaaes tildels med græsfrø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
