Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
BRATSBERG AJVIT.
Det beregnede areal af de i 1890 med græsfrø tilsaaede
enge udgjør:
I Bamle..............5 262 maal
- Nedre Telemarken ... 3 996 »
- Øvre Telemarken . . . . 639 »
Tilsammen i amtet 9 897 maal.
Da græsfrø saaes alene som oversæd, er det med græsfrø
tilsaaede areal ikke lagt til det foran angivne tilsaaede areal.
Høet slaaes gjerne i juli og august. I Tinn, Seljord,
Nissedal og Fyresdal begynder slaataannen først i juli; — som oftest
varer den fra midten af juli til midten af august; enkelte steder
er den først færdig i september.
Hjemmehavnene er ikke overalt tilstrækkelige, særlig ikke
i skogbygderne.
Tilstrækkelige er hjemmehavnene i Tinn, Rauland og
Hjartdal i Øvre Telemarken, og saa er der en række af herreder: Vinje,
Rauland, Tinn, Mo, Seljord, Kviteseid, Hjartdal, som har
udmærket gode og vidstrakte fjeldbeiter. Nissedal og Fyresdal har
ogsaa gode beiter paa heiene, medens de i skogbygder som
Drangedal, Gransherred og Hovin ikke har synderlig gode fjeldbeiter.
Det er, som før berørt, sædvanligt i Nedre og Øvre
Telemarken, at kreaturerne føres til sæteren, og antallet af sætre er
betydeligt især i Øvre Telemarken. Saaledes angiver Wille for
Seljord 116 sætre i hovedsognet, 129 i Flatdal og 270 i
Aamots-dal, tilsammen 515.
Det er endnu ikke sædvanligt at have fjøs til kvæget paa
sætrene, og naar uveir indtræffer, lider dyrene derfor ofte ondt, til
skade baade for deres helbred og melkeudbyttet. Dog er
sæter-stellet væsentlig forbedret, idet der er bleven renligere stel, bedre
sæterhuse, og for en del er sæterfjøse opført.
Om flytningen mellem sætre beretter Wille:
«Naar man har ladet Kreaturene gaae saa længe i
Hiemme-markerne, som der er at æde, reise de til deres Hiemmesætre,
som kaldes Vaarstaaler; der opholde de sig hen ved 14 Dage,
førend de reise til Langhelers (eller Fieldsætre). Vaarstaalerne
af-slaae de ikke desto mindre om Høsten, og naar de forlade deres
Fieldsætre, flytte de hen paa Høststaalerne, hvor de atter
opholde sig en Tid af 14 Dage.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
