Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 BRATSBERG AJVIT.
Opgave over den gjennemsnitlige værdi i 1895 pr. stykke af
de nedenfor nævnte dyr:
[-Arbejdsheste.-]
{+Arbejds- heste.+} Okser. Kjør. [-Ung-nøt.-] {+Ung- nøt.+} Kalve. Voksne faar. Voksne gjeder. Voksne svin. <a ~ s t-. 00 JA S .? = > i
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr
I riget .... 267.1 88.6 86.5 45.0 12.8 11.4 9.5 61.1 22.7
- Bratsberg amt . 296.5 110.2 112.0 67.2 18.7 11.1 12.1 79.9 23.0
- Bamle fogderi . 311.9 100.2 120.5 76.9 10.0 11.7 13.5 97.1 —
- Nedre
Telemarken .... 316.7 133.3 119.6 53.0 18.8 11.4 14.0 69.5
- Øvre
Telemarken .... 278.2 100.6 102.7 68.8 27.6 11.0 11.8 74.0 23.0
Storfæ. I den allerstørste del af amtet er storfæet det i
amtet hjemmehørende telemarkskvæg.
Kun i kystdistrikterne og navnlig i nærheden af byerne er
kvægracen mere blandet med dyr, der til forskjellige tider er
indførte fra England, Skotland, Holland og Danmark.
I Øvre Telemarken er kvæget overalt rent telemarkskvæg, i
Nissedal dog tildels en blanding af telemarkskvæget og
sæter-dalskvæget.
I herrederne i Bamle fogderi er kvæget kun ganske
undtagelsesvis stedegent; det er mest saa blandet, at
afstamningen ikke sikkert kan bestemmes. Telemarkstypen er dog den
mest fremtrædende, særlig i de senere aar.
Telemarkskvæget, hvis hjemstavn er Øvre Telemarken, er en
udpræget fjeldlandsform. Den almindelige levende vegt er mest
300 å 325 kg. og i de østre bygder indtil 400 kg. Naar dyrene
opdrættes under rigere ernæring end i hjembygden almindeligt,
stiger levendevegten let til omkring 400 kg. eller noget mere.
Ved almindelig god fodring giver telemarkskoen omkring 2000
liter melk og ved stærkere ernæring mere. Der haves eksempler
paa, at enkelte dyr har givet mellem 3 å 4000 og ganske enkelte
over 4000 liter.
Hovedets form er almindeligvis kort og fin hos koen,
undertiden noget grov hos oksen. Panden bred og flad, undertiden
svagt indsænket mod midten, store øienbuer. Øineue store og
livlige, mulen bred. Hovedet er i det hele taget markeret og
tørt. Hornene er hos koen fine og lange, bøier sig fra hovedet
udad, opad og fremover med ret opad og undertiden lidt
bagover-bøiede spidser; hos oksen er hornene meget stærke, bøier sig fra
hovedet udad, opad og fremover og oftest med opadbøiede spidser.
Halsen er fin hos koen, meget kraftig undertiden hos ældre
individer, grov eller svær hos oksen. Ryglinjen fra nakken til haleroden
er lige hos begge kjøn, dog har den fuldvoksne okse, som hos
fjeldkvæg almindeligt, ikke sjelden en høi og kraftig manke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
