Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
207
Kroppen er heller kort end lang, og velsluttet. Brystkassen godt
hvælvet, dyb og rummelig, bugen velformet, krydset oftest ret
og bredt, kun hos tarveligt opdrættede individer spidst og
afskydende. Muskelbelægget er paa hele kroppen, som i
almindelighed hos udprægede melkeracer, snarest tørt og lidet fyldigt;
dog savner disse dyr ikke evne til under fodring at blive
temmelig kjødrige. Slagtvegten er meget almindelig 150—180 kg., og
for okser i 3Vs å 4-aars alder gaar den op til 240 å 250 kg.
og derover. Benene er fine, men stærke og velstillede, dog
forekommer undertiden krogede haser og kohaset stilling. Laarene
er oftest muskelfattige. Forbenene er stærke og velstillede,
undertiden er skulderen noget løs. Doglappen er stor. Melkeaarerne
og melkehullerne oftest store og vel udviklede, tynd bugvæg.
Juret velformet med god afstand mellem de middelsstore spener.
Speilet gjennemgaaende stort og i almindelighed bedre end hos
nogen anden norsk fjeldrace. Huden er oftest fin og løs med
tæt, fint haarlag. Om høsten, naar dyrene kommer fra fjeldhavn,
hvor de holdes ude uden husly nat og dag og i alt slags veir,
er huden oftest tyk og fastliggende og med langt og stridt
haarlag. Bundfarven er hvid med brandede, røde eller undertiden
sorte sider eller dropler, enkelte dyr hvide med mørke ører og
mule. Den mørke farve er undertiden i sine kanter omgiven af
en lysere rand af samme farve. Den brandede farve er den
mest yndede, dernæst den røde; mange opdrættere udskiller af
besætningen alle sortsidede dyr. Brandet slaar undertiden over
i enten rødt eller sort, idet en af disse faar overhaand.
Denne kvægrace er, som nævnt, saa godt som eneraadende
i Nedre og Øvre Telemarken, og den er ogsaa meget udbredt i
Bamle fogderi.
Nær byerne kan man lettere hjælpe paa græsgangene ved
staldfodring, saa man kan have en større kvægrace, og i omegnen
af Skien og Porsgrund er der flere jordbrugere, som har lagt
vind paa at samle gode besætninger, og der findes nu af disse
blandinger mange gode dyr.
Telemarksracen er den race, som her i landet har tildraget
sig størst opmærksomhed; i videst udstrækning har den været
benyttet udenfor sit hjemsted, dels som brugsdyr dels til avl —
saavel renavl som blanding med andre stammer.
Racen har i løbet af den sidste menneskealder været forsøgt
i forskjellige bygder i amterne Jarlsberg, Buskerud, Akershus,
Smaalenene, Hedemarken, Kristian, Søndre Bergenhus, Nedenes
og mere enkeltvis i Søndre Trondhjem. I nogle af disse bygder
staar den fremdeles i stor anseelse, efterat den har været holdt
gjennem flere slægtled, og det maa ansees bevist, at den har
formaaet fuldstændig at akklimatiseres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
