Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
221
1 disse husansamlinger er der 6.8 indbyggere pr. hus,
«lier de bor noget tættere end folk ellers paa landet, men
rummeligere end folk i byerne med 7.3 indbyggere pr. hus.
Medens der i egnene omkring Skiensfjorden og Skienselven,
saaledes mellem Porsgrund og Skien, er strækninger, hvor
bebyg-ningen er overmaade tæt med gaarde og arbeiderboliger, saa er
der andre herreder, hvor ikke nogen større ansamling af huse
findes.
Det følger af landets konfiguration og den naturlige
beskaffenhed, at bebygningen følger dalbundene og ligesaa de indsjøer,
der udfylder dalene; her maa det imidlertid erindres, at der er
forholdsvis lavtliggende indsjøer som Bandak, langs hvilken
bebygningen er overmaade tynd, da siderne er steile med lidet
dyrkbart jordsmon.
Bebygningen naar i amtet til en meget betydelig høide;
Møsvatn ligger 902 m. o. h., og her er endnu gaarde, og de
dyrker korn, der, som før berørt, modnes hvert andet, hvert tredie
eller hvert fjerde aar. Endnu ved Saangavatn, som ligger 940 m.
o. h., er der en gaard Berunuten, som er en af de høiest liggende
gaarde i landet. Her dyrkes ikke mere korn, men fædrift med
noget rensdyrhold er hovednæringsvei.
I lignende høide ligger gaarden Argeliovd i Rauland 932
m. o. h.
Som regel gaar ikke sæterbebygningen stort høiere op end
til 1000 m., men det hænder, at den naar høiere, saaledes ligger
Gjeitebusæter ved Gjeitebuvatn i Tinn, hvis høide er 1098 m. o. h.,
og Beksjøsæter, ligeledes i Tinn, ligger ved Reksjø, hvis høide er
1249 m. o. h.
Der berettes paa flere steder i Telemarken om dale, som var
bebyggede før den sorte død. Dale som Bertedalen, Frøivoldstoulen
i Tinn og Finddalen i Moland, hvor man endnu finder spor af
fordums beboelse, mistede i sortedødstiden alle sine indbyggere,
og er siden ei blevne beboede, men benyttes kun til sætergange.
Botnedalen i Mo sogn skal efter sagnet endog have udgjort et
helt kirkesogn, hvor man endnu ser spor efter flere gaarde, og
viser det sted, hvor kirken stod. I Vestfjorddalen var der, siges
der, efter denne frygtelige død kun 3 rygende skorstene, og i
Svartdal skal der kun have været 2 huse, hvor folkene ei var
uddøde. I annekset Treungen blev kun 3 børn («unger») sparede,
hvoraf bygden skal have faaet sit navn. Navneforklaringen er
visselig urigtig. Treungen hed triöjungr. De i det følgende
givne navneforklaringer er visselig heller ikke rigtige:
I en dal i Seljord præstegjeld blev kun en mand ilive, og
derfor blev dalen kaldet Manddal. Denne mand vandrede da over
til nabosognet, og der saa han spor til, at der nylig havde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
