Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
BRATSBERG AJVIT.
mennesker. Derfor blev pladsen kaldet Sporestuel, som den endnu
heder. Siden da han kom længere ned, hørte han tale, og endnu
heder stedet Orddal, og endelig traf han mennesker og flk
sandspurgt, at der levede flere, hvorefter den gaard nævntes Sandland.
Bygninger. Om indsigt i bygningskunsten og ornamentik
i middelalderen vidner de gjenstaaende stavekirker, og de rester,
som er levnet af de nedrevne. Der er to stavekirker i Telemarken,
hvis alder kjendes, nemlig Tinn kirke omtrent fra 1180 og
Nes-land kirke fra 1242. Foruden Hitterdal kirke, som endnu er
bevaret, og Eidsborg kirke, som delvis er bevaret, har der været
følgende stavekijjker i Telemarken: Brunkeberg kirke, Laardal kirke,
Høidalsmo kirke, Eidsborg kirke, Vinje kirke, Korsets og Olafs kirke
i Nesland, Øifjeld kirke, Rauland kirke, Aamotsdal kirke, Fiatdal
kirke, Hjartdal kirke, Sauland kirke, Tuddal kirke, Tuddal ældste
kirke, Hovin kirke, Lilleherred kirke. Videre i Bamle fogderi:
Drangedal kirke, Tørdal kirke, Sannikedal Laurentius1 kirke.
Fra følgende nedrevne kirker kjender man tegninger eller
bevarede, dels konstruktive, dels ornamentale rester: Atraa, Nesland,
Sauland, Dal, Øifjeld, Lilleherred, Gransherred, Tuddal.
Gamle gaardstufter, f. eks. paa Møsstranden, viser, at man
i Telemarken i gammel tid, ligesom endnu paa Island, byggede
alle sine huse i en række og tæt ved hverandre, om ikke under
et tag. Den nu brugelige bygningsmaade, navnlig paa stabburene,
er vistnok gammel, men er senere indført.
Om huse og bygninger skriver Wille:
«Paa en Bondegaard, hvor Opsidderen er nogenledes
formuende, findes gemeenlig følgende Huse:
1) Stats- eller Vinterstuen, en Etage høi, med Forstue uden
for. Dette Vaaningshuus bestaaer af en daglig Stue, hvori man
koger, og foretager sig alle Huus-Sysler. I tvende Hiørner af
Stuen staaer tvende Sænge, to til tre Trin i Veiret. Paa hver
Side af det venstre Hiørne i Sør staaer tvende smaae Vinduer,
kaldet Glase. I Midten heraf har man et Skab kaldet Roeskabet,
og straks ved et andet, kaldet Madskabet, som bestaaer af tvende
Rum. Imellem disse Skabe er en Bænk, kaldet Høgsædet, og
derfra gaaer atter en Bænk, kaldet Pallen, lige ned til Sengen i
det østre Hiørne af Stuen. Lige for denne staaer et Bord lVs
Alen bredt og ligesaa langt som Stuen. Foran dette er en Bænk
ligesaa lang som Bordet. I det fjerde Hiørne staaer Skorstenen;
ved Siden af den er Døren til Kaaven, et Værelse saa kaldet,
uden Vindue, med et Hul paa Væggen, hvori man setter
Melkog andre Kar om Vinteren. Ved Siden af Kaavedøren er
Indgangen til Stuen, og uden for denne er Forstuen, netop saa
stor, som Kaaven, og afdelt fra den med Bræder.. Er Stuen to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
