Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
229
henover sandstranden. Den noget sjeldnere østersurt (stenhammaria
maritima) er helt over blaadugget og meget saftfuld; den har
vakre rent lyseblaa, undertiden hvide kroner, har lang, krybende
rodstok, og dens blade har en østerslignende smag; endelig vokser
paa stranden to skjærmblomstrede planter, strandkjeks (haloscias
scoticum) og en kvanne (archangelica litoralis), der begge har en meget
stærk lugt. De allerfleste af de ovenfor nævnte planter har
meget tykke, saftfulde blade med mer eller mindre blaagrøn
farve. Mellem den øvrige mer eller mindre graagrønne vegetation
liver enkelte op ved blomster med friske farver, saaledes de to
vakre erythræaarter, den ene med meget smaa, den anden med
større, friskt røde blomster; den storblomstrede art staar ofte tæt
sammen, og sees ined sin røde farve paa lang afstand. Som
sjeldenhed vokser paa amtets strandkanter, f. eks. ved Langesund,
Brevik og et par steder i Bamle den til valmuefamilien hørende
glaucium luteum, som har store, gule kroner.
Paa langt hold sees ogsaa strandvortemelk (euphorbia palustris)
ved sin friske, lysgrønne farve; den er høi og staar gjerne
selskabelig i klynger; stænglerne og grenene er fyldte med en hvid
melkesaft. Den holder sig mest længere oppe paa stranden,
ligesom strandvindelen (convolvulus sepium), en slyngplante med store
hvide, klokkeformede blomster.
En del græslignende vækster har saa lange jordstængler,
atman kan forfølge dem flere meter henover sandstranden; dette
er f. eks. tilfælde med sandstorr (carex arenaria), hvis overjordiske
skud viser den retning, plantens underjordiske dele har. Den høie
statelige strandrug (elymus arenarius) danner paa sine steder tætte
klynger.
Den temmelig sjeldne kaliurt (salsola kali), som er stærkt
tornet, vokser nu og da paa enkelte strandbredder, f. eks. i Bamle
og paa Langø ved Langesund.
Paa strandkanterne vokser ogsaa mange planter, som egentlig
ikke hører hjemme der, og af hvilke enkelte optræder med
strand-plantekarakterer. Saaledes faar den gulblomstrede tiriltunge eller
jomfru Marias guldsko (lotus corniculatus) meget tykke blade, det
samme er tilfældet med balderbraa (matricaria inodora), og
åkertistelen (cirsium arvense) optræder paa stranden meget mere tornet
end ellers.
Planter paa de smuldrende silurklipper i havets niveau eller faa
meter over dette. I Langesunds nærmeste omgivelser er der et ret
interessant planteselskab.
Over store strækninger danner reinblom (dryas octopetala) et
tæt dække. Denne plante hører ellers hjemme paa flere af vort
lands høifjelde, og er en af de sjeldnere fjeldplanter. Det er
derfor ret eiendommeligt at se den i havets niveau og i uvant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
