Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
BRATSBERG AJVIT.
selskab. Den har ved Langesund store blade og meget store
blomster, og i det hele et kraftigere udseende end paa fjeldet.
Sammen med dryas staar repræsentanter for den ovenfor omtalte
strandflora, for vor almindelige ur- eller engflora, som merian,
maurearter, blodrød storkenæb, flere klokker etc.; her staar
kystplanter og desuden flere af de buske og træer, som nedenfor er
omtalt.
Af floraen her kan fremhæves følgende planter, som
forekommer i mængde, skjønt de fleste ikke kan henregnes til landets
almindeligere flora. De første 5 danner hver for sig paa flere
steder temmelig store samlinger, som stikker op af dryasdækket.
Senecio jacobæa, en høi plante med en rig samling af større gule
kurve, mula salicina og den vakre, men skarpt stikkende
stjerne-ti stel (carlina vidgaris), af orchidéer traadsporen (gymnadenia
co-nopsea) og den vanillelugtende hullæbe (epipactis rubiginosä). I
klipperifterne staar eupatoriwm cannabinum, en indtil 1 m. hoi
plante med modsatte, koblede blade og lyserøde, smaa kurve i
stærkt forgrenede samlinger. En sjelden plante, som vokser her,
mest i krat, er den store laserpitium latifolium, som hører til de
skjermblomstredes familie.
Planter paa øerne. Udenfor kysten ligger flere store øer
med rig plantevækst. Dette gjælder saaledes Jomfruland, som
er flad i hele sin udstrækning med grovt rullestensgrus, delvis
med dyrkede jorder og med barskog paa den sydlige del, og paa
den nordlige del med vakker løvskog.
Ek og ask, der udgjør hovedmassen, asp, birk, lind, rogn,
orarterne, asall, vildapall findes i løvskogen, hist og her dannes
ogsaa skogen af bare hassel; allesammen varierer de i form og
størrelse fra smaa krybende buske paa stranden til høie statelige
træer længere inde paa øen. Af hassel er der træer, som nederst
angives at maale op imod 1 m. i tversnit.
Endvidere forekommer slaapetorn (prunus spinosa), mispel
(cotoneaster vidgaris), brisken, hagtorn (cratcegus monoyyna) og
vid-vendel (lonicera periclymenum), som vokser i mængde og danner et
næsten ugjennemtrængeligt fletværk mellem træerne eller buskene
ved stranden.
Paa Jomfruland findes den almindelige strandvegetation;
eiendommelige er her paa stranden virkningerne af vind og veir paa
trævegetationen: låve buske sender lange, krybende skud henover
stranden, og neppe et træ sees uden med forkrøblet stamme og grene.
Af sjeldne planter findes paa Jomfruland:
Strandfladbelg (lathyrus maritimus), som er indtil 1/s m. høi
med store, noget blaagrønne, ligefinnede blade, og vakkert
violetrøde store blomster i klase. Foruden paa Jomfruland vokser den
ogsaa paa Straaholmen. Videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
