Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
237
ensformig. Paa de tørre furumoer f. eks. mangler ofte al
vegetation, og bunden dækkes af nedfaldne barnaale og kongler, eller
plantevæksten udgjøres af nogle faa lavarter, som islandsk lav
og rensdyrlaven og mosarter; den fanerogame vegetation
indskrænkes til lyngarter og risagtige vækster og enkelte græsarter.
De tætte granskoge har ligeledes en ensformig flora. Granen
er i en udpræget grad et skyggetræ, som hemmer anden
vegetation, idet den udestænger lyset. I bunden vokser foruden
sop-arter mest moser med kraakefodarter, bregner, eller af
blomsterplanter mest græslignende vækster. Den lille hvidblomstrede
skogstjerne (trientalis europæa), bittekonval (majanthemum bifolium) og den
lille vellugtende linnæa borealis virker oplivende i ensformigheden.
Man kan dog ogsaa finde sjeldenheder i vore dybe skoge
f. eks. langs bække, saaledes vokser det sjeldne græs rinna
pendula ved Ruim nær Bandak.
Hvor barskogen opblandes med andre træer, som de
haardføre asp, graaor, hegg eller rogn, faar lyset mere adgang, og flere
plantearter kommer til, uden at vi dog nogengang kan tale om
afvekslende eller artsrig naaleskogvegetation.
Floraen i birkeskogene paa fjeldet. Ovenfor bartræernes grændse
danner høifjeldsbirken (betida odorata) et belte, med enkelte andre
træer iblandt, som hegg og rogn.
Plantevæksten i birkeskogen udgjøres ikke af svært mange
arter. Men skogen afbrydes paa sine steder af frodige græslier,
hvor græsset kan blive meget høit, og hvor flere statelige planter
optræder. Her finder vi torhjelm eller tyrihjelmen (aconitum
septentrionale), en stor art soleie med hvide blomster og blade lig
den foregaaendes, ranunculus aconitifolius og turt, bjørneturt
(mul-gedium alpinum) med rige, blaa blomstersamlinger; dens unge
blade spises af nogle som salat; endvidere kvannen og lægebaldrian
(valeriana sambucifolia), gjeitskor (epilobium angustifolium), en art
tistel (cirsium heterophyllum) med rødblaa kurve og store, under
hvidagtige blade, samt fjeldformen af vor almindelige syre (rumex
acetosa), den storblomstrede skogforglemmigei (myosotis silvatica) o. fl.;
desuden enkelte høie græs, som rørhvein (calamagrostis phragmitoides)
og miljegræs (milium effusum) samt et par bregnearter.
Foruden disse planter, som er karakteristiske for hele landets
fjeldlier, findes i Telemarken tre arter, hvis egentlige hjem er
Sydeuropas fjelde, og hvoraf ialfald de to har en ringe udbredelse
i Norge; disse er:
Søte, søterot (gentiana purpurea), som er vel kjendt af
bønderne paa grund af sine medicinske egenskaber; den er derfor
gjennem lange tider bleven samlet og solgt til apotekerne. Denne
plante findes fra bartræernes grændse til høit over birkegrændsen,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
