- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
238

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238

BRATSBERG AJVIT.

f. eks. i Tinn, Vinje, Totak, Haukeli og Seljord; paa de to sidste
steder vokser den endog over vidjernes grændse; den er
almindelig, men dog i aftagende.

Vadderot (phyteuma spicatnm) har smaa, gulgrønne blomster,
endestillet aks, som, naar det er ældre, blir langt og
cylinderformet. Roden har en gulerodlignende smag. Planten er meget
sjelden og Andes omtrent ikke udenfor Telemarken, hvor den
vokser i lierne ved Møsvatn og ved Totak.

Hieracium aurantiacum ß glaucescens, en art svæve med vakre,
stærkt røde kurve, vokser i fjeldlierne i Telemarken, f. eks. i
Seljord, Rauland, ved Botten og Krokan. En form af den (fl. sativum)
er funden i en eng ved gaarden Haven nær Skien.

Fjeldfloraen. Hvor birkeskogen ophører, begynder de graa
vidjers belte, dannet af salix glauca, lanata og lapponum og andre
buske iblandt, som ener, fjellrape (dvergbirk) og grønvidjer
f. eks. salix hastata, nigricans og phylicifolia. Tilsammen danner
disse buske mer eller mindre tætte krat.

Endelig ophører ogsaa buskvegetationen, og øverst ligger det
egentlige høifjeld, snaufjeldet, der ser ud som et sammenhængende,
gulgraat tæppe. Dette belte er ogsaa blevet kaldt lavbeitet, da
den væsentlige plantevækst her udgjøres af lavarter.

Paa amtets fjelde finder vi, naar vi undtager den før nævnte
søterod, ikke stort andre fjeldplanter end dem, vi finder paa
fjeldene gjennem hele landet.

I selve lavdækket er der faa fanerogame planter at finde,
hist og her afbrydes dækket af tuer med frisktfarvede blomster,
som den låve, røde fjeldsmelle (silene acaulis), og lyngarterne,
graplyng (azalea procumbensj, blaalyng (phyllodoce cærulea), eller den
lille, fine andromeda hypnoides med moslignende stængel og blade
og gulhvide blomsterklokker; alle disse har en tueformet vækst,
hvorved de breder sig til siderne.

De fleste planter finder man langs fjeldbækkene eller i
klipperifterne. Bækkebredderne skiller sig ud paa lang frastand og
tager sig ud som et friskt grønfarvet baand, som snor sig
gjennem lavørkenen. Her vokser hele kranse af gul- eller
brunblomst-ret saxifraga aizoides og den lille vakre, vellugtende fjeldviol
(viola bi flora) og pedicularis lapponica, en art myrklæg, begge
ligeledes med gule blomster. Og sammen med dem kommer saa
andre til med vakre, kraftige farver, som de stærkt blaa arter:
veronica alpina og gentiana nivalis, en søteart, hvis blomster kun
i solskin er aabne, endvidere nogle med hvide blomster, som
cera-stium trigynum, den lille saxifraga rivularis, den røde mjølke,
epi-lobium alpinum; endvidere kan nævnes petasites frigida og erigeron
uniflorum, og de tre arter carex med vakre, sorte aks: carex atrata,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free