Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
BRATSBERG AJVIT.
Elvearbeider for flødllingeil. Flødningen i vasdragene har
havt mange vanskelige steder, dels ved bagevjer, dels ved
vasedannelser og dels ved slemme fosse.
Tømmervaser dannes ofte i bagevjer. Naar disse har
optaget en del tømmer, pleier de, især naar vandet begynder at falde
og om natten, at kaste ud endel, og dette sker da gjerne partivis.
Et eiendommeligt forhold finder tildels sted under Tinnfos i
Tinne, idet der under det ene af den i to løb delte fos er
en høi, hvori tømmeret tilbageholdes og først ved høiere
vandstande, naar dette løbs vandmasse blir stor nok, skyves ud, for
saa i vaser, som har været op til ca. 500 tylvter, at gaa ned i
Tinne og først opløses i Hitterdalsvatn.
En af de største vanskeligheder for flødningen i
Skiensvasdraget var i ældre tid Vrangfos mellem Bandaksvatn og Norsjø,
hvilken fos nu efter bygningen af kanalen helt undgaaes.
Om flødningen skriver Lund i slutten af forrige aarhundrede:
«De Bøigder, som til Tømmerets Udførsel og Flaadning have
de beleiligste Vand drage til Udskibnings-Stæderne, ere
Grands-herred samt Soulands, Sillejords og Fladdals Sogne; i hvilke
Sogne man altsaa kan føre sig Skovene til meest Fordeel. Fra
Tinds Præstegield, Tudals, Hierdals, Omisdals og Brunkeberg
Sogne har Tømmeret længere og slemmere Vanddrage at passere,
og er derfore paa sin Rod af mindre Værdie end i de forbemældte
Sogne. Winnie, Laurdals og Moe Præstegields Indbyggere have
endnu længere til Kiøbstæderne og endnu flere Elve, og
deriblandt vrange Tvær Elve at faae Tømmeret frem ved; Tømmerets
Fremdrivelse derfra kræver altsaa atter mere Bekostning end fra
de formældte Sogne, hvortil kommer, at disse sidste Kalds og
Sognes tilligemed Hvidesøe Sogns Tømmer skal passere en Foss
i Nedre-Tellemarken, kaldet Wrangefoss, inden samme kan komme
til Udskibnings-Stædet, der tillige forringer Skovenes Værdie i
disse sidste Egne.
Denne saa kaldede Wrangefoss, som lidet over en Miil fra
Øvre-Tellemarkens yderste Grændser i Syd omtrent er beliggende,
er et Vandfald, som har et steilt Nedfald og Udløb mellem
trange og i Bunden ujevne Klipper; den er af den Beskaffenhed,
at det Tømmer, som deri nedkommer, formedelst andre i
foregaaende Aar deraf brækkede Tømmer-Stokke binder sig sammen,
bliver staaende, og uden megen Folke-Hielp og Arbeide ikke kan
komme til at flyde videre. Som nu disse Øvre-Tellemarkens
Sognes Skov-Eiere intet andet Vanddrag have for deres Tømmers
Fremdrivt, og Grunden, hvorpaa denne Foss ligger, beherskes af
Kiøbmænd, der have Tømmer-Handelen i de næstmældte Sogne,
saa følger naturligviis deraf, at samme Sognes Indbyggere maa
give bedre Kiøb paa deres Tømmer, end om denne Foss ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
