Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
259
var dem i Veien. Indbyggerne af næstmældte Sogne have vel
derfore havt i Sinde at ville søge at faae denne Foss sprengt;
men denne Sag er endnu uafgiort.»
Ved bygningen af Norsjø—Bandakskanalen er i den senere
tid denne vanskelighed helt overvundet, som før berørt.
Vrangfos gik gjennem et trangt fjeldskar mellem høie,
tildels overhængende fjeldvægge. De for flødningen hinderligste
steder var den saakaldte Kræppen ved Dyrtid, hvor fossen dannede
et lodret stup, medens elven umiddelbart nedenfor var udholket
til en stor dybde, hvor stokkene holdtes igjen og førtes tilbage
med den ene ende ind i fossen igjen, hvorved de med megen
voldsomhed vippede rundt og kastedes mod fjeldvæggen, der
knækkede eller splintrede dem. Nedenfor dette sted laa den
saakaldte Trangen. Her bandt tømmeret sig ofte mod
frem-stikkende odder, medens noget holdtes tilbage i en liden evje,
Bagerovnen kaldet, hvor betydelige tømmermasser ramponeredes.
De Tømmervaser, som dannede sig her, kunde ofte alene med
stor fare rives. Længer nede ved Knud Standar, hvor løbet var
smalt og urent, samt ved Holmstupet ved Holmen, hvor fossen
deltes i to løb, dannede tømmeret ligeledes let vaser. Det samme
var ofte tilfældet ved Eidshaugøren nederst i Vrangfos.
Det hændte i 1818, at Trangen i Vrangfos tilstoppedes
aldeles, saaledes at flere tusinde tylvter tømmer i en strækning
af en hel fjerding laa optaarnede paa hinanden.
Vanskelighederne ved flødningen i Vrangfos er omtalt i et
af stevene, hvor det heder:
Og skal eg stille den stride straum
så den fer inki renne,
så skal du löyse den store brukshaug,
som i Vrangefoss mon hange.
Medens endnu flødningsvæsenet stod paa et primitivt
standpunkt, og tømmeret havde liden værdi, kunde vaserne undertiden
blive saa store og gamle, at man fandt det fordelagtigst at
brænde dem. Saadant har skeet i mange vasdrag, og herom
erindrer flere stedsnavne, saaledes «Det brændte bjerg» i
Aren-dals vasdrag.
I mange vasdrag foregaar flødningen næsten udelukkende
ved hjælp af slippedamme. Dette er saaledes tilfældet i Kragerø
vasdrag, som uden slippedamme neppe vilde være flødbart.
Til sine tider var regjeringen nødt at ty til sin
politimyndighed for at faa tømmeret frem. Da saaledes lasten i
Vrangfos havde samlet sig i saadanne masser, at den stansede
al drift, paabød regjeringen ved reskript af 27de oktober 1813,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
