Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV O Ci JAGT.
277
Herom skriver R. Collet:
«I oktober 1862 ankom 5 individer fra Hohen-Schwangau i
Bayern, der indkvarteredes paa gaarden Haakenes,
Vestfjorddalen (Telemarken). 2 af dyrene døde kort efter ankomsten; de
3 øvrige (der var han og 2 hunner), trivedes vel og fodredes i
vinterens løb med løv af birk, med ener, gran, samt med lav,
indtil de vaaren 1863 sattes i frihed i fjeldene ovenfor gaarden.
Hele sommeren igjennem kunde de sees paa de omliggende
fjeldsider, hvor de nye naturforholde ikke syntes at være nogen
hindring for deres trivsel; men i løbet af høsten blev de alle
angrebne af dreiesyge og døde.»
Ved Fossum synes der i slutningen af det 18de aarhundrede
at have været anlagt en dyrehave, idet Løvenskiold i sin
beskrivelse af 1784 beretter følgende:
«Ved Fossum Jern-Værk er i Aar af Hr. Kammerherre
Herman von Løvenskiold indhegnet en anseelig Dyre-Have, hvor alt
findes mange Rens I)yr, Danske og Engelske Raae- og Daae-Dyr
og en stor Deel Norske Harer, samme anpriste Indretning, der
koster Ejeren anseeligt, er den eneste i hele Norge.»
Ørne forekommer i Bratsberg amt — man skulde efter
statistikken tro i stor mængde. Der er imidlertid grund til at
antage, at unger af andre rovfugle, særlig i ældre tid, er taget for
ørneunger, saa at der feilagtig er betalt præmie for disse.
Jagtfalken har fra umindelige tider været afrettet til jagt.
I det 16de aarhundrede, da der vistnok hertillands neppe mere
fandtes mange, som selv anvendte falke til jagt, begyndte
fremmede at søge op til vore fjelde for der at fange falke og føre
dem med sig hjem. Der dannede sig en fast stab af
«falke-fængere», som enten udsendtes af konger eller fyrster, eller
efterstræbte fuglene for egen regning. Saadanne spekulanter fandtes
især i Nederlandene.
Efterat kongen i 1560 udtrykkelig havde hævdet
eiendomsretten til alle falkeleier i Norge, udstedtes jævnlig privilegiebreve
til de fremmede falkefængere.
Som «falkeleier» nævnes bl. a. ogsaa et par steder i
Telemarken.
Om falkefangst, som vedvarede lige til slutten af forrige
aarhundrede, oplyser Wille ■’
«Falke-Fæng Flaattine ligger 1 Fierding Vest fra Krom viki,
er V2 Miil stor, og merkværdig deraf, at tilforn fangede
Hollænderne her Falke, ligesaa giorde de paa Ugle-Flaat, som ligger
3 Mile i Nordvest fra Argdehovd. De vare 3 i Selskab, havde
Jord-Hytter at boe i, og adskillige Anstalter at fange med.»
Paa storfugl, særlig tiur og røi, er amtets skoge taalelig rige.
Det antages skjønsmæssig, at der aarlig fanges 2000 stykker tiur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
