Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
BRATSBERG AJVIT.
og røi i Bratsberg amt. Tilgangen paa aarfugl og hjerpe er
heller ikke ringe.
Endog i Skiens naboherreder, Gjerpen og Solum, fanges ikke
saa lidet hjerpe.
Ogsaa i Bamle fogderi fældes en del tiur, aarfugl og hjerpe.
Jagten paa ryper er i flere herreder i Øvre Telemarken af
betydning. Skjønsmæssig kan rypefangsten i Bratsberg amt
sættes til 15 000 ä 20 000 stykker.
Om jagten i ældre tid bemærker Wille:
«Uagtet man her har den uskatteerlige Frihed af fri Jagt
og Fuglefangst, saa benytter man sig dog lidet deraf. Aarsagen
er vel meget denne, at Bønderne spise ikke Fuglekiød, men
overlade det til Middelstanden.»
Om fuglefangsten oplyser han:
«Tilforn fangede man Fuglene med Snarer og skiøde dem
med Buer, men da Skyden med Bøsse er blevet almindelig, er og
Antallet af de Fugle, som forhen skaffede Bønderne god Næring,
meget formindsket, saa neppe 100 Tylter (en Tylt til 12 Stykker)
gaaer af Telemarken om Aaret.»
I fjordene er der om høsten lidt jagt paa alker, og en og
anden sæl skydes ved Jomfruland og nu og da en nise.
Om prisen paa vildt i kjøbstæderne i slutningen af det 18de
aarhundrede siger Lund, «at Prisen paa et Reensdyr gemeenlig
er fra 4 til 51/« Rdlr. og paa et Par Ryper fra 12 til 32 sk.
ligesom der er Mængde til».
Dyreliv. Flaggermus. Den hyppigste flaggermusart er den
nordiske flaggermus (vespertilio borealis), der helst opholder sig i
nærheden af vandene. Paa samme slags lokalitet forekommer
ogsaa den langørede flaggermus (vespertilio auritus).
Af gnaverne er haren (lepus borealis) almindelig udbredt i
de fleste herreder, dog mangler den i nogle.
Ekornet (sqiurus vulgaris) holder til i løv- og naaleskogene
og lemæn (lemmus norvegicus) tilfjelds; den sidste optræder i somme
aar talrigere end ellers. I amtets naaleskoge findes dens nære
slægtning, lemmus schistiælor.
Om lemænene ytrer Løvenskiold:
«Man anmerker, at naar de saa kaldede Leemænd udvandre
fra deres øverste Field-Boeliger ned i de mildere Egne, at det
er et Forvarsel for dyre Tider. 1781 om Høsten kom store
Hære af disse ned baade til Solum, Gierpen, Bamble og
Porsgrunds Sogner; den dyre Tid, og den store Mangel paa Levnets
Midler for Mennesker, Heste og Qvæg er desværre paafølget,
men disse Dyr mangle nok den sædvanlige Field-Føde, naar de
forlade deres Hiem, og spaa sig selv en dyr Tid.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
