Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
BRATSBERG AJVIT.
Spurvehøgen (accipiter nisus) forekommer ligeledes.
Musvaagen (buteo vulgaris) findes i amtets lavland; den er en
meget nyttig fugl, idet den fortærer mus, hugorm, græshopper
etc.; sin føde sluger den for det meste hel.
Fjeldvaagen (archibuteo lagopus) lever af insektlarver, mus,
ryper og især af lemæn; den forekommer talrigst i
lemæn-aarene.
Af falke, som findes i amtet, kan nævnes:
Jagtfalken (falco gyrfalco), som forekommer enkelte steder,
f. eks. i Mo.
Andre falke er:
Vandrings f alken (falco peregrinus), som ruger i amtets
kyst-trakter.
Dvergfalken (falco æsalon) findes paa amtets fjelde, men
forekommer dog ogsaa i kysttrakterne, f. eks. paa Jomfruland; den
bygger sit rede i klippevægge eller lægger det under stene.
Endvidere forekommer taarn falken (falco tinnunculus).
Af ugler findes i amtet:
Berguglen eller hubroen (strix bubo) (se rovdyrstatistikken),
der er jævnt udbredt saavel paa fastlandet som paa øerne ; paa
Jomfruland skydes saaledes 1 å 2 stykker om aaret. Ligeledes
forekommer: Spurveuglen (qlaucidium passerinum), sneuglen eller
lemænsgrisen (nyctea scandiaca), der optræder særdeles talrig i
lemæn-aarene. Hos begge de sidste uglearter er hunnerne større end
hannerne.
Katuglen (syrnium aluco) er den almindeligst forekommende
ugle; den er en nyttig fugl, idet den lever af mus, jordrotter etc.,
ja anfalder og fortærer endog spurveugler.
Den kortørede ugle (strix brachyotus) lever om sommeren paa
høifjeldet, men tilbringer gjerne høst og vaar i lavlandet. Den
er talrigst i lemænaarene.
Af lemæn lever ogsaa perleuglen (nyctala tengmalmi).
Spurvefugle. Af de egentlige spurve findes i amtet :
Graaspurven (passer dornes ficus■), meget lig denne er pilfinken
(passer montanus), som bygger sit rede i træhuler. Bogfinken
(fringilla coelebs), bergfinken (fringilla montifringilla) lever paa
fjeldsiderne. Graasisiken (fringilla linaria) ruger i birkeskogene paa
fjeldet; grønsisiken (fringilla spinus); stilidsen (fringilla carduelis)
lever mest af tidselfrø.
Endvidere findes: Jernspurven (accentor modularis), dompappen
(fringilla pyrrhula) og gulspurven (emberiza citrinella). Væsentlig
i birkebeltet lever sivspurven (emberiza schoeniclus). I naaleskogene
lever korsnæbbene (loxia), hannerne er gulrøde, hunnerne graagule
og ungerne graagrønne. Nebbet benytter de til hjælp ved
klatringen. Deres reder er kugleformede. Naar vinteren er streng,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
