Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV O Ci JAGT.
281
Bæverne forekommer i Nisserelven næsten lige fra dens
udspring omkring Vraavatn indtil kort ovenfor dens udløb ovenfor
Arendal. Men de er ikke overalt fast bosatte eller jævnt
udbredte, men holder sig i enkelte dele af vasdraget; jævnlig
forlader de en egn, som de længe har beboet, og indretter sig
boliger paa nye steder.
Nisserelvens omgivelser er næsten overalt beklædte med skog,
for den væsentligste del af furu. Elvens bredder er dog tildels
bevoksede med løvtræer, især asp, birk eller ek; løvskogen er
dog ved bævernes ihærdige arbeide i aarhundreder bleven stærkt
medtagen.
Foruden i hovedvasdraget er der bæverkolonier i større
sidedale, saaledes i Fyreselv og Gjev og ved talrige mindre
vandløb og tjern.
Pindsvin (erinaceus europceus) er ført til Gjerpen herred, hvor
de i de senere aar har formeret sig i nogen grad.
Af rovdyr er ovenfor under jagten nævnt bjørnen, ulven,
gaupen, jerven og ræven. Af andre rovdyr forekommer:
Fjeldræven (canis lagopus), der følger lemænene ned til
lavlandet ; for den betales ikke præmie.
Grævlingen (meles taxus) angives som forekommende i
Hjartdal, Seljord, Kviteseid og Mo, og den findes vistnok ogsaa i andre
herreder i Telemarken.
Maaren (mustela martes) er almindelig udbredt.
Røskatten (putorius erminea) og snemusen, (putorius nivalis) findes
ogsaa i amtet.
Sæler. Af sæler findes den almindelige fjordsæl (phoca vitulina),
der til sine tider er ret talrig i Jomfrulandsrenden.
I fjorden udenfor kysten findes endel hvaler; saaledes ser
man hyppig den almindelige nise eller ise (phocæna communis)
ligge og boltre sig; den er dog nu sjeldnere end før. Andre
tandhvaler, som undertiden viser sig i fjordene, er hvidskjævingen
(delphinus leucopleurus) og springeren (delphinus delphis). Enkeltvis
gaar ogsaa næbhvalen (hyperoodon borealis) saa langt ind i fjorden.
Af bardehvaler sees ikke sjelden sildehvalen (balaenoptera mus
culus) og vaagehvalen (balaenoptera rostrata).
Fugle. Af rovfugle findes mange i amtet, saaledes:
Landørnen (aquila chrysaetos), som dog nu er sjelden at se.
Ude paa øerne har tildels havørnen (haliaetos albicilla) holdt sig.
Fiskejon (pandion haliaetos), som mest ruger i skogtrakterne
og især bygger sit rede i høie furutræer, lever af ørret og
overhovedet ferskvandsfisk.
Hønsehøgen eller duehøgen (astur palumbarius), den skadeligste
af alle vore rovfugle, er meget almindelig, hvilket kan sees af
rovdyrstatistikken (se side 273).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
