- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Første del (1900) /
292

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

BRATSBERG AMT.

Ringliai (pristiurus melanostomus) er sparsom.

Haakjterrirtg (scymnus microcephalus) er flere gange fangen i
Kristianiafjorden paa større dyb.

Cirkelrokke (raja circularis), kun faa individer fundne (Arendal).

Ørnrokke (myliobatis aquiala) er meget sjelden.

Negenøie (petromyzon fluviatilis) er meget sjelden
(Aasgaards-strand).

Makrelfisket. Efterat udskibning til England af makrel
nedlagt i is kom i brug, har makrelfisket faaet større betydning.

Makrelen gyder i overfladen af sjøen snart nærmere snart
fjernere fra kysten, uden at være bunden enten af dybden eller
bundens beskaffenhed. Rognen synker, efter G. O. Sars, ikke
til bunds, saaledes som tilfældet er med sildens rogn, men
holder sig svævende nær under vandskorpen og gjennemgaar
her sin hele udvikling, ligedan som skreiens og flere andre
saltvandsfiskes. I begyndelsen af juli begynder makrelen at
blive løs paa rognen, og ved midten af samme maaned er
allerede de fleste individer «utgaatne». Man kan saaledes i
almindelighed sætte gydningsperioden eller legen omtrent til den
første halvdel af juli.

Før og under gydningen er makrelen i almindelighed i stærk
bevægelse og streifer om i tæt pakkede stimer (hanner og hunner
om hinanden) i forskjellige retninger udenfor kysten og saa nær
under overfladen, at man allerede i lang afstand paa krusningen
i vandskorpen kan se den. Stimerne gaar altid mod strømmen
og er i mest bevægelse, naar havet kruses af en frisk bris. At
makrelen paa denne tid gaar bedre paa garnene end senere, har
sin grund deri, at den da er ganske optagen af sin leg. Naar
gydningsprocessen er udført, spreder stimerne sig mere og søger
i ro og mag ud tilhavs igjen. Den gaar da mindre let paa
garnene, hvorimod den nu villig bider paa dorg og andre
agnredskaber, da den under legen saagodtsom ingen næring har taget
til sig og derfor umiddelbart efter denne er meget sulten.

Fiske efter makrel begynder i regelen omkring den 18de—20de
mai og fortsættes indtil de første dage af juli. Fiskeriet foregaar
i Skagerak 3—6 mil fra land.

Fisket drives fra skøiter, 6—7.5 meter i kjølen, hvilke
rummer 50—60 tønder sild. Skøiterne seiler i regelen ud mellem
1 og 3 om eftermiddagen og kommer hjem den følgende morgen
eller længere ud paa dagen, eftersom vinden falder. Der er 3—4
mand paa hver baad, og hver baad sætter 50—60 garn. Hvert
garn har en længde af 22 favne. Det høieste antal, en skøite
vides at have fisket paa en nat, er 4000 stykker makrel. 1000
stykker ansees for en meget god fangst. 100 stykker er en ringe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-1/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free