Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
293
fangst. Om fangsten kaldes god eller ikke, afhænger i høi grad
af prisen, idet fiskerne i begyndelsen faar kr. 0.40 pr. stykke
for makrelen, hvorpaa prisen længere ude i fisket falder til kr.
0.10. Skøiter til fangst af makrel er der i Langesund, Hauane ved
Kragerø, Sandit ved Brevik, ved Straaholmen og flere steder. Fiskeriet
efter makrel foregaar helt fra Færder til Lindesnes, dels af fiskere
fra Bratsberg amt, dels fra naboamterne. Saaledes er der i
Nevlunghavn i Jarlsberg og Larvik amt 33 makrelskøiter.
Ogsaa svenske fiskere driver garnfiske efter makrel og
afsætter delvis sin fangst i Langesund.
En skøite fuldt udrustet med 50—60 garn koster ca. kr. 3500.
Der sættes af hver baad 16—17 gange i løbet af sommeren, og
hvis man regner, at der tages 300 makrel om natten pr. baad,
skulde dette give pr. baad 5000 stykker makrel.
Tidligere fortsattes garnfisket efter makrel til begyndelsen af
august maaned.
Naar garnfisket er ophørt, begynder makrelen at tages paa
dorg i begyndelsen af juli maaned. Dette dorgfiske varer 2—3
uger. Der dorges med 9—13 snører pr. skøite. Under heldige
omstændigheder kan en skøite fiske op til 1500—1600 stykker
makrel paa et døgn; men dette er det meste, og det kan hænde,
at der overhovedet ingen fangst gjøres. Den makrel, der tages
paa dorg, er mindre end garnmakrelen, den er ikke saa tyk og
lubben.
Den meste makrel, som fiskes ved kysten her, afsættes til
byerne ved Skiensfjorden og Kristiania.
Den ovenfor omtalte dorgning efter makrel her ved kysten
maa ikke forveksles med den dorgning efter høstmakrel, som
foregaar i Nordsjøen; i denne deltager ikke fiskere fra
Bratsberg amt.
Høstmakrelfiske foregaar langt ud over den tid, da
hovedmassen af makrel har forladt kysten.
Høstmakrelens fedme beror paa den rigelige næring, som
den forefinder saavel af smaasild som af anden aate. Saasnart
det begynder at skorte herpaa, forsvinder ogsaa makrelen lidt
efter lidt, idet den drager tilhavs igjen, og ud mod vinteren er
det blot tilfældigvis, at en og anden makrel faaes paa snøre
sammen med anden fisk.
Makrelen fiskes ogsaa med snøre ifra august udover i
september paa baaer, saaledes i Gamle Langesund, ved Gjeitø, vestover
henimod Saastein og omkring Straaholmerne.
Ogsaa i makreldorging udenfor Langesund deltager en
stor del svenske fiskere, der afhænder varen i Langesund.
Baadene kommer somme aar regelmæssig ind med 2—300
stykker hver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
